Græsk jordskredsvalg kan starte økonomisk tsunami i EU

EU kan komme i alvorligt økonomisk stormvejr, hvis det populære Syriza-parti vinder græsk parlamentsvalg i januar.

Det spanske aktieindeks IBEX faldt, da det blev offentliggjort, at grækerne skal til parlamentsvalg den 25. januar. Det kan dog komme til at se meget sortere ud for EU-landenes økonomi, hvis det EU-skeptiske parti Syriza kommer i regering.

Angela Merkel, Jean Claude Juncker og François Hollande bider negle med udsigten til et år med lommesmerter i EU.

Det populære EU-skeptiske parti, Syriza, kan nemlig udløse en økonomisk krise i Europa, hvis de vinder parlamentsvalget den 25. januar.

Partiet har gjort sig til talsmand for at droppe tilbagebetalingen af de 240 milliarder euro, som Grækenland har lånt af de øvrige EU-lande og den internationale valutafond, IMF.

Og hvis partiet gør alvor af truslerne om at løbe fra regningen, kan det kaste EU ud i en ny gældskrise.

- I værste fald kan vi blive sendt tilbage til den tid fra 2009 til 2012, hvor man stillede spørgsmålstegn ved Grækenlands deltagelse i euroen, og om hele konstruktionen af euroen måske stod foran et sammenbrud, siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i investeringsbanken Carnegie.

Kan godt løbe fra regning

Partiet Syriza ligger på den yderligtgående græske venstrefløj og har profileret sig på at ville droppe de skrappe sparekrav, som EU har stillet til landet. Og deres entre på den politiske scene er meget dårlig timing set med EU-økonomiens øjne.

- Det kommer på et meget ubelejligt tidspunkt. Europa har i forvejen kæmpet for at få skabt noget vækst, og det har været svært. Nu kommer der så ekstra grus i maskineriet, siger Henrik Drusebjerg.

Selvom man ikke bliver populær på det i udlandet, er det faktisk teoretisk muligt for Grækenland at løbe fra en regning på 240 millarder euro. Så vil landet dog formentlig gå statsbankerot.

- Grækenland kan godt vælge ikke at betale den gæld man har, enten fordi man ikke er i stand til det, eller fordi man ikke vil. Men det vil være fuldstændig totalt uhørt for et EU-land, og det vil skabe en enorm politisk krise, siger Ole Ryborg, DR Nyheders EU-korrespondent.

Merkel i knibe

Hvis en ny græsk regering river regningen over efter valget i slutningen af januar, vil det specielt være Tyskland, der står tilbage med sorteper. Tyskland har nemlig allerflest penge ude at svømme i Europa, hvoraf et tocifret milliardbeløb er lånt ud til Grækenland.

Det har fået den tyske finansminister til i skarpe vendinger at opfordre grækerne til at blive på spareplanens smalle sti.

- Det har essentiel betydning for Grækenland, at der er bred opbakning blandt vælgerne og de politiske ledere til de nødvendige økonomiske reformer, siger den tyske finansminister Wolfgang Schäuble.

Vil vælte svage EU-lande

Den mulige økonomiske krise vil skabe store dønninger, der kan drukne de europæiske finanser, fordi Europa økonomisk og politisk er så tæt bundet sammen. Et græsk knæk i en del af eurozonen vil meget hurtigt sprede sig til andre EU-lande, lyder det fra chefstrateg Henrik Drusebjerg.

- Italien er ikke i mål endnu. Spanien har gjort nogle vigtige ting, men er der heller ikke endnu. Får vi først en mistillid til euroen og eurozonen igen med stigende renter, vil det ramme de her svage økonomier, siger Henrik Drusebjerg, og refererer til, at de højere renter vil gøre det endnu dyrere for EU-landene at låne penge til at dække deres underskud.

Kan skabe dominoeffekt

Hvis Grækenland kan få eftergivet deres enorme gæld ved blot at slå en streg over regningen, vil det ryste hele fundamentet for euroen. Det økonomiske samarbejde er nemlig bygget på tillid mellem landene og en konsensus om, at man skal overholde sine aftaler, lyder det fra Henrik Drusebjerg.

- Hvis Grækenland nu får slækket på deres betingelser, så kan der være andre lande, der kommer og siger: 'Hvorfor skal vi så'? Det er et stort problem for euroen, siger han.

Det er gældsplagede EU-lande såsom Portugal, Spanien, Italien og Irland, der vil skæve til hvilken aftale, grækerne i givet fald vil få på benene med EU. Landene har ikke lige så mange lommesmerter som grækerne, men vil komme i alvorligt økonomisk uføre, hvis Grækenland smider gældsbeviset i skraldespanden.

Grækenland skal til valg den 25. januar, fordi det for tredje gang ikke er lykkedes regeringen at få flertal for den tidligere EU-kommissær Stavros Dimas som ny præsident.

Regeringens nederlag i parlamentet resulterede straks i, at de græske aktier faldt med mere end 10 procent.