Politi har skudt og dræbt endnu ung sort mand i Missouri

En politimand fra byen Berkeley i USA frygtede for sit liv og affyrede derfor flere skud, så en ung sort mand blev dræbt.

Drabet på Michael Brown i byen Ferguson, Missouri i august har udløst demonstrationer i hele USA. Nu er en sort teenager igen blevet skudt af politiet.

Det amerikanske politi siger, at en politimand har skudt og dræbte en sort teenager i en by nær Ferguson, Missouri, hvor der for nylig var omfattende uroligheder og demonstrationer efter en ubevæbnet sort teenager blev dræbt af en betjent.

Lokale medier rapporterer, at skyderiet fandt sted på en benzintank sent i aftes i byen Berkeley, og omkring 100 mennesker har samlet sig ved benzintanken.

Politiet siger, at en politimand åbnede ild mod teenageren, som var bevæbnet med en pistol. Han blev ramt af flere skud og dræbt.

Dødeligt såret af flere skud

- Berkeley-politimanden frygtede for sit eget liv, og affyrede derfor flere skud, som sårede den unge dødeligt, hedder det i udtalelserne fra politiets talsmand, Brian Schellman.

I august blev den sorte teenager Michael Brown skudt og dræbt af politimanden Darwren Wilson i Ferguson.

Det udløste protester mod racebetonet politivold i store dele af USA, og i den seneste tid har der været sort fokus på ethvert skyderi, hvor sorte har været indblandet.

/ritzau/Reuters