Det græske valg af en ny præsident bliver næppe afgjort i dag, selvom landets parlamentarikere ellers har første mulighed for at udpege et nyt statsoverhoved.
Det tegner derimod til at blive en langstrakt affære, der tidligst slutter den 29. december, og muligvis ender med et nyvalg i januar - et nyvalg, der igen vil bringe Grækenland i centrum for Europas opmærksomhed.
Så selvom det kan trække ud, er der god grund til at holde øje med det græske parlament, når første afstemning om den ellers ceremonielle præsidentpost går i gang i aften.
Præsidentafstemninger i Grækenland har nemlig før vist sig at være den udløsende faktor i kriser, der har konsekvenser lagt ud over det østlige Middelhav.
Bål, nattemøder og Eurokrise
Så sent som i 2009 benyttede den daværende oppositionsleder, Georges Papandreou, kabalen om præsidentposten til at få udskrevet et valg, der bragte ham selv og PASOK-partiet til magten.
Magtens krone var dog fyldt med torne. Det Grækenland, Papandreou overtog, havde et hul på størrelse med en græsk ø i statskassen, og kort tid efter, var der bål i Athens gader, nattemøder i Bruxelles og Euro-krise i Europa.
Et valg, der kan vende op og ned på græsk politik, synes igen at være den mulige konsekvens af det politiske spil, der begynder i Athen i dag.
Ved afstemningen skal regeringen have opbakning fra 200 ud af de 300 parlamentarikere for at få sin kandidat, den borgerlige, tidligere EU-kommissær Stavros Dimas, valgt. Det får den næppe.
Skrumpeflertal
Regeringen siden sin tiltræden i 2012 har lidt af skrumpeflertal, hvor adskillige medlemmer af regeringspartierne er gået i protest mod nedskæringer og reformer. Derfor har den kun 155 sikre mandater tilbage på kuglerammen.
Det virker lige nu usandsynligt at Stavros Dimas får de nødvendige stemmer i både første og anden valgrunde den 22. december.
Derfor er øjnene på forhånd rettet mod den tredje runde 29. december. Her kræver det "kun" 180 stemmer at blive præsident, men indsatsen er til gengæld hævet. Lykkes det ikke at tælle til 180, vil det udløse nyvalg til parlamentet, i slutningen af januar.
Nyvalg & Grexit
Den udvikling vil blive modtaget med stor nervøsitet blandt Grækenlands kreditorer, hvor man frygter fornyet usikkerhed om Grækenlands økonomi og euromedlemskab.
Ikke mindst fordi venstrefløjspartiet Syriza med Alexis Tsipras i spidsen fører alle meningsmålinger og lover, at hvis de vinder, så er det slut med diktater fra Berlin og Bruxelles.
Betingelserne for de græske hjælpepakker og dertil hørende sparekrav skal genforhandles, siger partiet.
Regeringen siger til gengæld, at Syriza-sejr vil føre til gensyn med Grexit-spøgelset, altså spekulation om, at Grækenland kan forlade euroen.
Desperat situation
Det kan synes mærkværdigt, at den græske regeringsleder Antonis Samaras har valgt at udskrive afstemning om præsidentposten uden at være sikker på at kunne mønstre nok parlamentarikere - især med udsigt til at tabe et eventuelt efterfølgende parlamentsvalg.
Men det gør han, fordi han står i en desperat situation, hvor regeringen har haft svært ved at indfri stort set alle de løfter, den har givet.
Den har gennemført benhårde besparelser og reformer, uden det er lykkedes at opnå de indrømmelser fra kreditorerne til gengæld, som Samaras flere gange har stillet i udsigt.
Senest lovede han, at Grækenland ville afslutte hjælpeprogrammet fra den såkaldte Trojka - bestående af Eurolandene, den Europæiske Centralbank og den Internationale Valutafond - allerede i indeværende år. Altså 18 måneder før tid. Det lykkedes heller ikke.
Kvit eller dobbelt
Derfor har Samaras valgt at spille kvit eller dobbelt. Han håber på at få sin mand på præsidentposten senest ved tredje valgrunde ved at overbevise de afgørende parlamentsmedlemmer - både blandt uafhængige og oppositionspartier - om, at et nyvalg betyder nyt kaos om Grækenland og mulig euro-exit.
Han ved, at både præsidentpost og parlamentsflertal kan være helt umulige at vinde, hvis han venter til efter, endnu en forhandlingsrunde med Trojkaen er overstået, og regeringen igen skal stå på mål for de sparekrav, der har medført en historisk social deroute i Grækenland.
Vinder Samaras med sit høje spil, vil det uden tvivl blive modtaget med et lettelsens suk i Bruxelles og omegn.
Her har både kommissionsformand Juncker og økonomikommissær Moscovici nærmest slået knuder på deres tunger for at på en og samme gang sige, at man respekterer demokratiets gang i Athen, samtidig med at man har gjort det klart, at man så sandelig synes at grækerne skal sætte deres lid til regeringen og ikke Syriza og Tsipras.