Terrorangrebet på en skole i Pakistan, som Taliban har taget ansvar for, skete, mens elever var til eksamen.
Det siger en lærer på skolen til nyhedsbureauet Reuters.
Seks terrorister satte ild til et køretøj og stormede derefter skolen via en kirkegård ved bagindgangen.
Trængte ind gennem kirkegård
De var klædt i militæruniformer og havde avancerede automatvåben, og vidner hørte skud og eksplosioner inde fra skolen.
Ved at trænge ind gennem kirkegården tirsdag formiddag klokken 11 lokal tid kunne terroristerne undgå skolens hovedindgang, hvor pakistansk militær var til stede.
En talsmand for Taleban siger til mediet geo.tv, at terroristerne havde fået ordre på at skyde de ældre elever, men ikke børnene.
Den seneste melding lyder, at over 80 personer blev dræbt ved det blodig angreb. Et ukendt antal elever og lærere er fortsat fanget på skolen.
Pakistansk militær siger, at sikkerhedsstyrker skal være vagtsomme. Han understregede også, at lokalsamfundet skal være forsigtige, og anmelde mistænkelige personer til myndighederne.
Det sker, efter at Taliban har blæst til kamp som hævn for en militær offensiv mod terrororganisationen.