Tiden er inde til, at EU-landene går sammen om en stor og omfattende aftale, som skal sætte gang i vækst og beskæftigelse i Europa.
Sådan lød opfordringen fra formanden for Europa-Kommissionen Jean-Claude Juncker, da han til formiddag præsenterede sin plan om en europæisk investeringsfond på 2.350 milliarder kroner.
EU stiller med en garanti på 119 milliarder kroner, mens Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kommer med 37 milliarder kroner. Resten af pengene skal komme fra private investorer.
Fornuftig, men langsom
Seniorrådgiver Hans Martens fra tænketanken European Policy Center i Bruxelles kalder modellen med offentligt-privat partnerskab for en "fornuftig":
- For det første trænger vi til en indsprøjtning i økonomien, for det andet er der ikke rigtig nogen af statskasserne, som har midlerne til at gøre det, siger Hans Martens.
Han advarer dog om, Junckers plan ikke er nogen hurtig løsning på Europas økonomiske problemer. Det kan tage år, før vi ser effekten:
- For det første skal han (Jean-Claude Juncker, red.) gennem parlamentet og stats- og regeringscheferne. Derefter skal projekterne defineres, og så skal de finansieres, forklarer Hans Martens.
Gavner Vest- og Nordeuropa mest
Seniorrådgiveren minder samtidig om, at det langt fra er alle typer af projekter, som kan tiltrække de private investorer som for eksempel pensionskasser.
- Det kan kun komme til at ske i områder, hvor der er en sikker tilbagebetaling. Det vil sige transport, det digitale område og energi, siger Hans Martens.
I den sammenhæng ser han en mulig geografisk slagside i Kommissionens vækstplan. Den kommer simpelthen til at gavne de lande - i Vest- og Nordeuropa - som trænger mindst.
- Problemet er, at før pensionskasserne kan lokkes ind i det, så skal der være det, som man kalder en god rating af projektet. Og det samme projekt i Tyskland og i Grækenland vil ikke få den samme rating, fordi der er en generel mistillid til den græske økonomi
Det er ellers netop lande som Grækenland, Spanien og Italien, som har hårdest brug for en økonomisk håndsrækning efter finanskrisen og den europæiske gældskrise.