Læs her, hvordan det er gået det seneste år
21. november
Det hele begynder den 21. november 2013, hvor præsident Viktor Janukovitj forlader forhandlinger med EU om en handelsaftale.
Aftalen var ellers forhandlet på plads, men for at den kunne ratificeres forlanger EU, at den tidligere regeringsleder og oppositionspolitiker Julia Timosjenko bliver løsladt fra fængslet. Det kan Janukovitj ikke gå med til, og i stedet vender han sig mod Rusland, for at skabe tættere bånd med den store nabo mod øst, frem for at udvide samarbejdet mod vest.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53182e326187a21f10d20cbe
Det får tusindvis af pro-europæiske ukrainere til at gå på gaden i protest. De vil hellere knyttes tættere til EU end Rusland. De samles især på Maidan-pladsen i hovedstaden Kijev.
30. november
Protesterne forløber nogenlunde roligt frem til 30. november, hvor politiet slår ned og anholder 35. Efterfølgende begynder de første billeder af blodige og forslåede demonstranter at strømme ud af Ukraine.
22. januar
En ny anti-demonstrationslov virker mod hensigten, situationen tilspidses, og Ukraines hovedstad Kijev bliver præget af voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. De første demonstranter dør.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:546f21e56187a218a8c6d508
18. februar
Tre personer mister livet først på dagen, da demonstranter marcherer mod parlamentet i Kijev.
Den pludselige optrapning sker efter en periode med spirende fredstegn, men den periode bliver der sat en stopper for, da parlamentet afviser et forslag om at fratage præsident Janukovitj nogle af sine beføjelser.
Det udløser demonstranternes vrede, men politiet blokerer demonstranternes adgang til parlamentet, og der udbryder kampe mellem politi og demonstranter.
Dødstallet stiger dagen igennem, og volden bliver fordømt fra flere sider.
20. februar
En våbenhvile fra dagen før bliver brudt.
- Vi hører nogle gigantiske brag. Af det jeg kan se her 200 meter fra pladsen, så er våbenhvilen mere eller mindre afbrudt. Der er kæmpe eksplosioner, og jeg kan også høre riffelskud, fortæller DR's udsendte Matilde Kimer.
Efter våbenhvilen er brudt, bryder demonstranterne igennem politiets linjer, tæver betjente, jager dem på flugt og tager dem til fange.
Og det kommer til meget voldsomme kampe, hvor endnu flere mister livet.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:546f21906187a218a8c6d505
22. februar
Der underskrives en fredsaftale, men allerede dagen efter underskrivelsen gør politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem. Ukraine har fået en ny parlamentsformand og en ny indenrigsminister, og begge tilhører oppositionen.
Men den mest symbolske handling, som parlamentet har udført, er løsladelsen af oppositionspolitikeren Julia Timosjenko.
Senere samme dag afskediger parlamentet Viktor Janukovitj og udskriver samtidig valg til den 25. maj.
Janukovitj mener, at der er tale om et statskup.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53182f6d6187a21f10d20ce1
26. februar
Der er stigende utilfredshed med situationen i Ukraine fra russisk side.
En person mister livet i sammenstød på Krim-halvøen. Det er pro-russiske demonstranter, der tørner sammen med tilhængere af den nye regering. Krim-halvøen har en særlig historie, da den blev overdraget til Ukraine fra Rusland for 60 år siden og blev ukrainsk i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
28. februar
Rusland sender tvetydige signaler fra morgenstunden. Putin siger, at samarbejdet med Ukraine skal fortsætte, men samtidig anklager Ukraine Rusland for at have besat en ukrainsk militærlufthavn på Krim.
USA melder ud, at de bakker op om Ukraines nye premierminister. Modsat russerne, der har sat spørgsmålstegn ved regeringens legitimitet.
Situationen på Krim eskaleres i løbet af dagen, og russiske militærhelikoptere krydser den ukrainske grænse.
1. marts
Ukraines fungerende præsident ruster landet til krig mod Rusland ved at sætte de væbnede styrker i alarmberedskab. Og landets udenrigsminister beder USA og flere EU-lande om hjælp.
USA's præsident Obama truer Rusland med politisk og økonomisk isolation, hvis den allerede spændte situation i Ukraine optrappes yderligere.
3. marts
USA melder, at man vil støtte Ukraine økonomisk. Observatører taler om den største krise mellem Vesten og Rusland siden afslutningen på Den Kolde Krig.
Den britiske udenrigsminister William Hague kalder krisen i Ukraine den største i nyere tid.
Krisen i Ukraine får Polen til at føle sig truet på sin sikkerhed, så man ønsker derfor et møde i Nato. Senere på dagen melder Polens præsident ud, at USA har lovet at beskytte landet mod Rusland.
Selvom krisen primært har drejet sig om Krim-halvøen, har der også været uro andre steder i landet, og russisksindede demonstranter stormer en regional regeringsbygning i Donetsk nær den russiske grænse.
16. marts
Der holdes folkeafstemning på Krim om at løsrive sig fra Ukraine og blive en del af Rusland. 97 procent stemmer ja, siger myndighederne på Krim, men Vesten afviser afstemningen som fup. Det forlyder at mange pro-vestlige indbyggere ikke tør stemme.
18. marts
Præsident Putin underskriver lov som indlemmer Krim i Rusland.
7. april
Oprøret mod styret i Kijev tager til i det østlige Ukraine. Demonstranter besætter regeringsbygninger i Donetsk, Luhansk og Kharkiv.
De vil også have en afstemningen om uafhængighed.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:546f228f6187a218a8c6d50b
2. maj
Sammenstød i byen Odessa koster 42 mennesker livet. De fleste er pro-russiske aktivister, der dør, da de fanges i en brændende bygning.
11. maj
Pro-russiske oprørere i Donetsk og Luhansk erklærer områderne for selvstændige efter afstemninger, som ikke anerkendes hverken i Kijev eller i Vesten.
17. juli
Et fly, MH17, fra det malaysiske flyselskab bliver skudt ned nær byen Grabove i et område, der kontrolleres af oprørerne.
Alle de 298 om bord på flyet, der kom fra Amsterdam og skulle til Kuala Lumpur i Malaysia, omkom. Det er ikke klart hvem der skød flyet ned, men mistanken retter sig mod oprørsgrupper.
August
Der er voldsomme kampe mellem oprørsgrupper og regeringshæren mange steder i det østlige Ukraine. Og stadig flere indikationer på direkte russisk indblanding i kampene. Myndighederne i Kijev offentliggør video af tilfangetagne russiske faldskærmssoldater.
En stor russisk kolonne leverer humanitær hjælp til byen Luhansk, som er under belejring af ukrainske regeringsstyrker. Det sker uden tilladelse fra Ukraine.
Oprørsleder Alexander Zakharchenko siger at 3-4000 civile russere kæmper på oprørernes side.
5. september
Ukraine og de pro-russiske oprørere indgår våbenhvile. Den er stadig i kraft - på papiret, men brydes stort set hver dag.
2.-3. november
Separatisterne i det østlige Ukraine vælger nye ledere. Valgene er støttet af Rusland, men anerkendes ikke af Vesten.
Ukraines præsident Petro Poroshenko beskylder oprørerne for at sætte hele fredsprocessen på spil og siger at de ukrainske styrker skal forberede sig på at forsvare sig mod separatisternes angreb.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:546f22a0a11f9d1484efd313
12. november
NATO-general Philip Breedlove siger at russiske styrker og russisk militært udstyr er set komme over grænsen til Ukraine. Transporterne har stået på i flere dage.
20. november
Over 300 er døde i forbindelse med kampene i det østlige Ukraine bare den seneste måned - trods våbenhvilen.
Ifølge FNs menneskerettighedsorganisation har konflikten i Ukraine indtil nu kostet mindst 4317 mennesker livet siden midten af april i år. Næsten en halv million mennesker - 466.829 - er fordrevet fra deres hjem, men opholder sig stadig i Ukraine.