USA's præsident Barack Obamas nyligt overståede statsbesøg i Kina var overraskende produktivt.
Besøget endte med et pressemøde med Obama og Kinas præsident Xi Jinping i Folkets Store hal i Beijing. Og bagefter var det naturlig nok en stor klimaaftale mellem USA og Kina, som løb med overskrifterne.
Men pressemødet i sig selv var faktisk også lidt af en nyhed. Xi Jinping tog nemlig imod spørgsmål fra pressen. Og det sker stort set aldrig i Kina.
Krav fra USA
Præsident Obamas store medfølgende pressekorps og Det Hvide Hus havde presset på for, at pressen kunne få lov at stille spørgsmål. Først kort inden pressemødet gav kineserne deres samtykke.
Det blev journalisten Mark Landler fra New York Times, som først fik ordet. Kina og USA har netop indgået nye gunstige visumaftaler, og journalisten benyttede lejligheden til at spørge, om Xi Jinping også kunne tænke sig at lempe visumreglerne for udenlandske journalister.
Xi ignorerede først amerikaneren og tog først et spørgsmål fra statsmediet China Daily, tydeligvis skræddersyet til de kinesiske medier, men valgte senere at afvige fra sit medbragte manuskript og svarede:
- Kina beskytter vores borgeres ytringsfrihed og alle udenlandske mediers rettigheder i overensstemmelse med Kinas love. Men disse medier skal overholde Kinas love og regulativer.
Slog over i ordsprog
Og præsidenten slog derefter over i ordsprog:
- Lad den, som satte en bjælde på tigeren, selv fjerne den igen.
Ordsproget henviser til, at den der skaber problemerne, også selv må løse dem.
- Der er altid en årsag til et problem, sagde præsidenten med en slet skjult hentydning til netop New York Times.
Avisen har et anstrengt forhold til Kinas visumkontor, efter den har trykt nærgående historier om Kinas ledere og familie. Flere af avisens journalister er blevet nægtet forlængelse af arbejdsvisum i Kina.
Xi en stærk præsident
At præsidenten Xi Jinping svarer på spørgsmål fra udenlandsk presse er helt nye toner, og det kan ses som endnu et signal om, at Xi er en mere magtfuld præsident end sin forgænger.
- Tegnene på Xis opstigen er alle vegne. Lige fra samlinger af hans taler i boghandlere til mediernes dækning af hans travle rutiner, siger professor i Political Science Dali Yang fra University of Chicago til new York Times.
I årtier har Kina haft en konsensusregering af frygt for det kaos, som kan opstå, når stærke ledere som Mao Zedong og Deng Xiaoping har magten. Hvad præsidenten siger i offentligheden plejer at være besluttet af den øverste regeringen i fællesskab.
At Xi har mandat til at agere på egen hånd vidner således om en stor magtbase og støtte fra baglandet - en præsident, der også har mandat til at styre udenlandsk presse.
For Obama er den gode nyhed, at Xis løfter bærer mere vægt. For pressen og de, der håber på politiske reformer, er den dårlige nyhed, at Xi måske mere er Putin end Gorbatjov - en stærk leder, men ikke en politisk reformator.