DR på Vestbredden: Israel beskyldt for apartheid

Palæstinensere og israelere, der bor på Vestbredden, bliver fremover adskilt, når de skal hjem fra arbejde i Israel.

Palæstinensere må står op midt om natten for at komme på arbejde i Israel. (Foto: © Mads Køngerskov, DR)

Hver dag rejser tusindvis af palæstinensere fra Vestbredden ind i Israel for at arbejde, og Vestbreddens jødiske bosættere pendler også frem og tilbage.

Men transportforholdene for palæstinensere og israelske bosættere er vidt forskellige.

(Foto: © Mads Køngerskov, DR)

Palæstinenserne må stå op midt om natten for at stå i kø i flere timer, inden de kommer igennem et sikkerhedstjek. Bosætterne kan derimod hoppe næsten uhindret på bussen til Israel.

I øjeblikket kører palæstinensere og bosættere med de samme busser hjem igen - men det vil den israelske forsvarsminister nu lave om på. Bosættere har nemlig klaget over, at det gør dem utrygge at skulle dele busser med palæstinensere.

(Foto: © Mads Køngerskov, DR)

Ministeren vil nemlig adskille de to grupper i busserne på vejen hjem, så palæstinenserne skal igennem yderligere sikkerhedstjek.

Israelske militærchefer har ellers sagt, at de ekstra sikkerhedstjek ikke er nødvendigt. Kritikere kalder adskillelse for det seneste eksempel på apartheid-metoder i Israel.

(Foto: © Mads Køngerskov, DR)

- Palæstinensere har været igennem en lang proces, inden de får lov at arbejde i Israel, fortæller mellemøstkorrespondent i DR Puk Damsgård, som har taget turen med bus til og fra Vestbredden:

- De har et palæstinensisk id-kort, de en arbejdstilladelse til Israel og så har de et tredje magnetisk kort, som viser de er blevet clearet af den israelske sikkerhedstjenenste, siger hun.

(Foto: © Mads Køngerskov, DR)