Præsident Obama er egentlig ikke på valg i det amerikanske midtvejsvalg, der bliver afgjort i morgen. Men det er han nu alligevel. Indirekte. Hans popularitet er historisk ringe.
Kun 43 procent af amerikanerne mener, at han gør et godt job ifølge en måling foretaget af Washington Post og TV stationen ABC. Derfor forsøger mange demokratiske kandidater at rykke ud af Obamas skygge, mens mange republikanske kandidater forsøger at komme igennem med budskabet - at en stemme på en demokrat er en stemme på Barack Obama.
Sundhed, økonomi og IS presser præsidenten
Når præsidenten er upopulær, skyldes det flere ting. Hans sundhedsreform har fået selv inkarnerede demokrater til at vende mundvigene nedad, hans håndtering af USA's økonomi er ikke populær i de lavere del af middelklassen, der oplever en faldende levestandard, og så bliver han af mange set som en svag præsident.
Ikke mindst truslen fra den militante gruppe IS i Irak og Syrien presser præsidenten. For lidt og for langsomt er karakteristiken af hans indsats, hvis man spørger republikanerne. Så meget, at de har gjort det til et centralt emne i valgkampen.
I tv-reklamer fremstiller republikanske kandidater deres demokratiske modstykker som marionetdukker styret af den svage Obama. Præsidenten, der for sent opdagede, at USA er truet af terror. Præsidenten, der kun modvilligt forsvarer USA's interesser ved at sætte hårdt mod hårdt.
Lod Assad vandre over den røde streg
Præsident Obama gik i sin tid til valg på at søge diplomatiske løsninger ikke mindst ved at bruge FN mere end sin forgænger. Det skulle være slut med ørkesløse krige i Mellemøsten baseret på politisk uenighed og endeløse kampe i Washington DC.
Præsident Assad i Syrien fik et ultimatum - en rød streg. Hvis han benyttede kemiske våben mod sin egen befolkning, ville Obama sætte hårdt mod hårdt. Præsident Assad vandrede som bekendt lystigt hen over den røde streg, men Barack Obama lod ikke sin hammer falde.
Han valgte i sidste øjeblik at spørge Kongressen til råds, og til sidst blev det til en FN-resolution, som især republikanerne ser som ufuldstændig. Assad mistede måske nok sine kemiske våben, men han kan fortsat føre uhæmmet krig mod sit eget folk.
Plageånden Putin udnytter enhver chance for at ydmyge
Og så er der præsident Putin. Barack Obamas evige plageånd i øst, der benytter enhver chance til at ydmyge sit amerikanske modstykke.
For et par måneder siden talte amerikanske medier åbent om en ny kold krig. Frygten for, hvad Rusland kan finde på at gøre i kølvandet på invasionen af Krim, er betydelig, og igen mener mange, at præsident Obama ikke tager de hårde midler i brug overfor Ruslands præsident.
Islamisk Stats indtog på den verdenspolitiske scene er derfor en god mulighed for republikanerne til at udstille Barack Obama som en præsident, der lod terrororganisationen vokse sig stor og stærk uden at gøre noget.
Oven i købet efter at have trukket alle soldater ud af Irak, så der ikke var et bolværk tilbage.
Demokraterne er i vid udstrækning både vrede og forargede over, at republikanerne bruger frygten for IS i valgkampen. Det er utidig politiseren af et alt for vigtigt emne, lyder det.
Men problemet er reelt, når budskabet om den svage præsident reelt har en klangbund i den brede amerikanske befolkning, der mest af alt frygter et nyt 11. september.