Hundredvis af desperate flygtninge vælger hver dag at lægge deres liv i hænderne på menneskesmuglere, der sejler dem, tæt-pakkede og under usikre forhold, over Middelhavet til Europas kyster.
En er dem er Bilal, en mekaniker fra Syrien. Han flygtede fra sit hjemland over Middelhavet, om bord på en lille færge med 500 andre flygtninge. Men hvis han havde vidst, hvordan rejsen mod asyl ville blive - så var han aldrig rejst fra sit krigsramte land.
- Hvis jeg havde vidst, det villle være så forfærdeligt, så ville jeg have nægtet at rejse. Så var jeg blevet i Syrien, så jeg kunne dø der, siger han til DR Nyheder.
De fleste bådflygtninge kommer fra Mellemøsten og Nordafrika - mange af dem fra Eritrea og Syrien, hvor den blodige konflikt har sendt over tre millioner på flugt.
- Man kan ikke forestille sig det
Bilals rejse over havet varede seks dage. På de seks dage skiftede de 500 flygtninge båd tre gange. Da de mange flygtninge blev reddet af et italiensk krigskib ud for Italiens kyst, var de stuvet sammen på en lille færge.
Det er vanskeligt for Bilal at sætte ord på hvordan rejsen til Europa var. Om bord på båden var også flygtninge fra Egypten, hvis sørejse varede 13-14 dage. For dem var situationen endnu mere desperat end hans egen, siger han.
- Dit eget liv er meget dyrebart. Hvis du ved, at du kan dø, så er man villig til at gøre hvad som helst. Så er man villig til at slå ihjel. Man kan ikke forestille sig den situation, siger Bilal, som i dag har fået dansk opholdstilladelse og opholder sig et udslusningscenter i Nordborg på Als.
På båden var der hverken vand eller mad nok til de mange hundrede flygtninge, mange af dem familier. Bilal sov selv på bådens tag, og måtte udholde nattekulden på havet. Desperation og konflikter prægede rejsen.
- Bliv i Syrien
For Bilal er der ikke nogen tvivl om, hvilket af de to onder, der er at foretrække: Døden på havet eller døden i Syrien.
- Min ven ringede til mig, og sagde til mig, at han ville rejse over havet. Men jeg sagde til ham, at han ikke skulle gøre det. Hvorfor skal du rejse, når du kan dø af det? Så bliv. Du behøver ikke at rejse, siger han og fortsætter:
- Hvis man dør i sit eget land, så er det bedre end at dø på havet. Hvis du kan dø og blive begravet i dit eget land, så er det bedre.
Nu vil han forsøge at glemme de seks dage på havet.
- Jeg kan ikke lide at tænke på det. Jeg har ikke lyst til at tale om havet, jeg kan ikke lide at sige ordet 'hav'. Når jeg kommer til at tænke på det, så prøver jeg at slette det fra min hjerne. Jeg vil bare glemme det og starte et nyt liv - uden bekymringer og frygt.
Nedskalerer redningsindsats
På lørdag slutter italiens Mare Nostrum, der anskues at have reddet 153.000 bådflygtninge i løbet af et år i Middelhavet.
Operationen, som også stod for redningen af Bilal og de 500 andre flygtninge om bord på den lille færge, har involveret en stor del af landets flåde, haft et budget på omkring 10 millioner euro om måneden, og har sejlet langt ud i internationalt farvand med det klare mål at finde både i nød og hjælpe dem.
1. november begynder så Operation Triton. En operation kørt af EU's grænseagentur FRONTEX. Operationens mål er grænsebevogtning og patruljering - ikke "search and rescue", som Mare Nostrum. Budgettet for den indsats ligger på omkring tre millioner euro.
Nødhjælpsorganisationer frygter, at flere bådflygtninge vil miste livet, hvis ikke redningsmissionen fortsættes. Trods Italiens indsats er 3.000 bådflygtninge siden årsskiftet druknet.