Midtvejsvalget i USA tirsdag 4. november kan bedst sammenlignes med et folketingsvalg.
Ligesom Folketinget vedtager lovene, gælder det også for den amerikanske Kongres, der består af to kamre - Repræsentanternes Hus og Senatet.
Repræsentanternes Hus
Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, og de er alle på valg tirsdag 4. november.
I øjeblikket sidder der 233 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus og 199 demokratiske. Tre medlemmer er uafhængige.
Ifølge meningsmålinger vil Republikanerne beholde flertallet i Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget.
Senatet
Det andet kammer i Kongressen er Senatet. Her sidder 100 senatorer, men det er kun 33 af Senatets pladser, der skal stemmes om. Demokraterne har lige nu flertal i Senatet med 53 medlemmer, mens Republikanerne har 45. To er uafhængige. Meningsmålingerne spår, at Republikanerne vil få flere medlemmer end i øjeblikket, og at de kan få flertal.
Senatorerne vælges for seks år, og hvert andet år stemmes der om en tredjedel af pladserne. Medlemmerne af Repræsentanternes Hus bliver derimod kun valgt for to år, og her er hele huset altså på valg.
Systemet skal skabe balance
Systemet med de to kamre i Kongressen skal sikre en rimelig fordeling mellem de 50 delstater i USA og befolkningen.
Hver delstat har to senatorer, mens pladserne i Repræsentanternes Hus bliver besat efter, hvor mange der bor i delstaten. Det vil sige, at en folkerig delstat som Californien har flere medlemmer af Repræsentanternes Hus end en tyndt befolket som Alaska.
Præsidentens valg
Præsident Obama har siden midtvejsvalget i 2010 haft et flertal mod sig i Repræsentanternes Hus, samtidig med at Demokraterne og Republikanerne har stået stejlt over for hinanden. Det har medført, at der ikke er blevet gennemført ret meget politik.
Præsidenten kan vælge at blokere love, som Republikanerne foreslår, og han er også i stand til at lovgive uden om Kongressen med såkaldte executive orders.
Midtvejsvalget indebærer også, at der skal vælges ledere - eller guvernører - i 38 delstater. Der er desuden valg til de lokale kongresser i delstaterne. Midtvejsvalget rummer også en række folkeafstemninger om alle mulige forskellige emner i delstaterne.