Det svenske forsvars storstilede undersøgelse i Skærgården efter "fremmed undervandsaktivitet" udgør på femte døgn tophistorien på Sveriges nyhedshjemmesider.
Der har godt nok ikke været været særlig meget konkret at rapportere om, men historien fastholder opmærksomheden, blandt andet fordi den skriver sig ind i en større debat om Sveriges forsvar.
- Eftersøgningen sætter fingeren på Sveriges sårbarhed og særlige position som det land, der har den længste kyststrækning i Østersøen. Man kan så at sige kigge over på Baltikum, som er et særligt følsomt emne efter udviklingen i Ukraine og Rusland, siger DR's europakorrespondent Anna Gaarslev, som befinder sig i Stockholm:
- Situationen stiller spørgsmålet: Hvad skal Sverige med sit forsvar fremover?
Omstilling og nedskæring
Ligesom Danmark har Sverige i en årrække skåret i forsvarsbudgettet, fortæller Lars Hovbakke Sørensen, historiker med speciale i nordiske forhold:
- Efter den kolde krig begyndte man at omstille forsvaret. Dels skar man ned på det, dels begyndte man at omstille det til andre opgaver end forsvar af det svenske territorium - nøjagtig ligesom vi gjorde herhjemme i 90'erne og i starten af 2000-tallet, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Men især Ruslands fremfærd i Ukraine har fået svenskerne til at tvivle på, om det var klogt at omstille forsvaret til internationale opgaver. Og for nylig vedtog politikerne at tilføre forsvaret 100 millioner kroner til at patruljere i Østersøen.
- Man har indset, at der måske alligevel er en fare fra øst, og samtidig har man indledt et mere intensivt samarbejde med Nato-landene, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Han peger blandt andet på, at danske fly har været på vingerne, når russiske fly har krænket svensk luftrum.
Ingen Nato-ambitioner
Men på trods af det tætte samarbejde er der ingen bevægelse blandt politikere eller vælgere mod et egentligt medlemskab af forsvarsalliancen.
- Man har haft en tradition for alliancefrihed i Sverige siden 1814. Men i de sidste mange år har man samtidig haft en opfattelse af, at det var vigtigt at have et stærkt forsvar. Alliancefriheden og et stærkt forsvar har altid gået hånd i hånd, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
Og det er netop denne opfattelse, som ligger bag svenskernes kraftige reaktion på den temmeligt ukonkrete trussel i Skærgården, mener han.
Interesse i ståhej
Forskeren forventer, at Sverige i de kommende år vil skrue op for forsvarsbudgettet igen:
- Man vil få flere bevillinger til forsvaret, og man vil omprioritere, så man igen fokuserer på forsvaret af det nationale territorium.
Så hvis forsvaret gerne vil have flere penge, så skal de virkelig lave stor ståhej i Skærgården i øjeblikket?
- Det må man sige, at de helt klart har en interesse i, siger Lars Hovbakke Sørensen.