Forholdet mellem Rusland og Vesten er omtrent lige så koldt som vandet på bunden af den svenske skærgård, hvor de lige nu leder efter et fremmed fartøj.
Efter krisen på Krim og de efterfølgende sanktioner er eftersøgningen nemlig blot det seneste tilfælde, hvor mistroen retter sig mod Rusland, og tilliden mellem russerne og den vestlige verden er under hårdt pres.
- Situationen er skærpet, og der er kold luft mellem Vesten og Rusland. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at hele forløbet kommer til at sætte spor. Hvor lange og dybe spor, er svært at sige noget om, siger institutleder og lektor Jens Ringsmose fra statskundskab på Syddansk Universitet.
Ny kold krig
Den opfattelse deler lektor i russisk historie Flemming Splidsboel fra Københavns Universitet, som flere gange har peget på, at forholdet i dag er det koldeste, siden Berlinmuren og den kolde krig smuldrede i 1989.
- Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at der er en ny kold krig. Det er ikke den gamle kolde krig, men en ny kold krig, siger han.
Ingen ved endnu, om der er eller har været en ubåd i de svenske farvande, men Flemming Splidsboel mener, at fundet af en russisk ubåd vil "bekræfte det, vi allerede ved" og sætte yderligere skub i debatten om stigende forsvarsbudgetter i flere vestlige lande.
Samtidig kalder han det "bemærkelsesværdigt", at svenskerne sætter så stort et beredskab i gang, hvis der ikke er en kraftig begrundet mistanke.
Spin fra Moskva
Den russiske ledelse vil ikke sige, om en af landets ubåde er i svensk farvand, men uanset hvad der gemmer sig i skærgården, mener Flemming Splidsboel, at situationen er endnu et vidne om, at tilliden til Rusland efter krisen i Ukraine er helt brudt.
- I går sagde russerne, at det må være en hollandsk ubåd. Man benægter og finder så en anden forklaring. Det var det samme med MH17 (nedskudt fly i Ukraine, red.), hvor russerne sagde: det var ikke os, men ukrainerne. Det er tilsyneladende et styre, som laver meget spin og vil gå meget langt, siger Flemming Splidsboel.
Dog kan meget ændre sig på den geopolitiske scene, og tilbage i 2008 opstod også en krise mellem Rusland og Vesten, da præsident Vladimir Putin besluttede sig for at sende tropper ind i den georgiske provins Sydossetien.
Mere alvorlig end 2008
Denne gang er situationen dog mere alvorlig, understreger Jens Ringsmose, som dog også kan forestille sig, at forholdet vender tilbage til bedre tider.
- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis man om to år taler om et nyt 'reset' eller en 'normalisering' af forholdet til Rusland, siger Jens Ringsmose.
- Meget afhænger af Rusland og Putin, og jeg er ikke i tvivl om, at hvis man fra Ruslands side ønsker en normalisering, så kan man få det ret hurtigt. Der er ikke nogen i Vesten, der finder den her anspændte situation ret interessant, siger Jens Ringsmose.