Borgerkrigen i Syrien er særdeles kompliceret. Den er blodig og beskidt, og det er svært at se, hvem der er de gode, og hvem der er de onde.
Den nordlige grænseby Kobane har den seneste tid fyldt overskrifterne, men krigen raser i hele det nordlige Syrien, og efter tre og et halvt års blodsudgydelser kan det være svært at finde ud af og huske, hvad der er op og ned i konflikten.
DR Nyheder har talt med lektor på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, Mehmet Ümit Necef, og ph.d.-studerende fra Arabisk på Københavns Universitet, Christine Aster Crone, og forsøger herunder at give et overblik.
Syrien
Syrien er lidt over fire gange så stort som Danmark og har knap 23 millioner indbyggere. Tre ud af fire indbyggere er sunni-muslimer, mens godt 12 procent er alawitter, som er en trosretning under shia-islam.
Igennem historien har sunnier og shiaer både samarbejdet og bekæmpet hinanden. Syrien grænser op til Jordan, Libanon, NATO-medlem Tyrkiet, USA's allierede Israel og det i forvejen urolige Irak.
Historisk set har Syrien spillet en vigtig kulturel rolle i Mellemøsten, ligesom det er gennemgangsland for Irak til Middelhavet og Tyrkiet til den arabiske verden.
Styret i Damaskus
Den nuværende præsident, Bashar al-Asad, og hans far, Hafez, har siddet på magten siden 1971. De er alawitter, hvilket er en væsentlig detalje i forhold til terrorbevægelsen Islamisk Stats (IS) succes.
IS består af sunni-muslimer og hverver krigere blandt folk, der ser ledelsen i Damaskus som et shia-diktatur. Mehmet Ümit Necef kalder modstanden mod styret i Damaskus for et sunni-raseri, som også er set i Irak og Egypten.
- Hvis man ikke forstår det raseri, så forstår man ikke konflikten, siger lektoren.
Hvor militæret i et land som Egypten spiller en enorm rolle, er styret i Syrien bygget på efterretningstjenester. Under Hafez al-Assad var tankegangen socialistisk inspireret med eksempelvis gratis skoler og sygehuse, ligesom landet havde tre års militærpligt og skoleuniformer inspireret af militæret.
Bashar al-Assad har indført privatisering og fjernet høje afgifter på import, hvilket har haft økonomiske konsekvenser for de dårligere stillede i landet.
Krigen begynder
Ifølge den mest populære forklaring på oprøret valgte en lokal guvernør i marts 2011 at smide 15 unge under 17 år i fængsel, efter de havde skrevet graffiti på en væg i den sydlige by Dara'a.
De unge krævede regimets afgang og endte med at få en særdeles hårdhændet behandling i fængslet.
Det sparkede gang i demonstrationer, som i en tid med oprør i mange andre lande i den arabiske verden, spredte sig til resten af landet og fik styret til at svare igen med kugler.
Snart var Den Frie Syriske Hær skabt, og senere fulgte al-Nusra (med bånd til al-Qaeda), hvorefter Islamisk Stat kom ind over grænsen og bredte sig i landet.
Christine Aster Crone peger på, at mange syrere er økonomisk presset, fordi Bashar al-Assad har indført skæve reformer, siden han overtog præsidentembedet i år 2000.
Statslige virksomheder er også blevet privatiseret og solgt til fætre, onkler og andre personer tæt på styret. Dertil har en stigende import af billige varer presset hjemmeproduktionen, og flygtninge fra Irak-krigen har presset de i forvejen pressede syriske lønninger.
Forskellen mellem far og søn?
I 1982 slog Hafez al-Assad hårdt ned på et oprør i byen Hama, da han i et bombardement slog estimerede 20.000 af sine egne indbyggere ihjel. Selv om hans søn Bashar al-Assads styre i 2011 gik hårdt til de unge graffiti-malere og de efterfølgende demonstranter - set i en vestlig optik - var det en mild reaktion sammenlignet med Hafez i 1982.
I Syrien er der stemmer, der mener, at Bashar al-Assad var for blød, og at det var medvirkende til, at oprøret udviklede sig.
De gode mod de onde?
- Bashar al-Assads folk er professionelle seriemordere, mens IS er amatør-seriemordere, siger Mehmet Ümit Necef med ord lånt fra den danske forfatter Carsten Jensen.
Der findes små moderate grupper i Syrien, men de spiller stort set ingen rolle, og hverken regimet i Damaskus, som sender tøndebomber over hele byer, eller IS, som blandt andet halshugger gidsler, kan påkalde sig titlen som Syriens Robin Hood.
De dræbte og de flygtede
Antallet af dræbte i Syrien er på omkring 200.000, og uhyrlighederne har drevet omkring 3,8 millioner på flugt, ifølge FN.
Ifølge Mehmet Ümit Necef er mindre byer affolkede, kvarterer i større byer ligger i ruiner, og i eksempelvis Syriens andenstørste by, Aleppo, er centrum totalt smadret.