Ebola kan blive en langt større trussel, end verdenssamfundet lige nu indser. Sådan lyder det fra lederen af International Røde Kors' indsats mod ebola i Vestafrika, Birte Hald.
Med base i Guinea styrer hun den store organisations arbejde for at bekæmpe sygdommen. Men det kan ende med at være forgæves:
- Der er en reel risiko for, at vi ikke får den her sygdom under kontrol. Hvis det sker, så er resultatet, at ebola går hen og bliver endemisk. Det vil sige, at det bliver en permanent sygdom i det her område, ligesom vi har malaria i andre områder, siger Birte Hald.
- Det er et scenarium, som ingen ønsker. Så vi skal have stoppet det her udbrud, siger hun.
Indtil videre er over 7.000 mennesker smittet med ebola, og over 3.000 har mistet livet i udbruddet, som primært har ramt de vestafrikanske lande Sierra Leone, Liberia og Guinea. Og det går hastigt den forkerte vej.
- Tallene fordobles (antal smittede, red.) hver anden til tredje uge, det er lidt forskelligt fra land til land. Så det er meget, meget svært at få det her under kontrol, siger Birte Hald.
Bibelske proportioner
På Statens Serum Institut følger statsepidemiolog Kåre Mølbak også situationen tæt. Han forudser heller ikke, at ebola kommer under kontrol foreløbig:
- Der er en risiko for, at epidemien ikke kommer under kontrol, og der bliver fortsat smitte i området med ebola i lang tid fremover.
Kåre Mølbak mener dog ikke, at verdenssamfundet vil tillade, at sygdommen bliver endemisk.
- Det er en så alvorlig og så dræbende sygdom, at der vil være en meget, meget stor indsats og motivation for at få det bragt under kontrol. Men der skal ske noget dramatisk indenfor det næste halve år. Hvis der ikke sker en markant forbedring, vil vi nå over en million smittede, forklarer han.
- Så taler vi om en epidemi, som slår omkring 10 procent af befolkningen ihjel, og det er en epidemi af bibelske proportioner. Det er ikke til at holde ud at tænke på, siger statsepidemiologen.
Kræver massiv indsats
Begge er enige om, at bekæmpelsen af ebola kræver en helt enorm indsats.
- Nogle af de værste scenarier er dommedagsscenarier med 1,4 millioner smittede, når vi når frem til januar. I Røde Kors tror vi ikke, at det går så galt, men vi kan godt risikere, at vi taler om flere hundredtusinder. Og så er man jo nået et punkt, hvor man holder op med at tælle, siger Birte Hald.
Hun fortæller, at de vestafrikanske lande allerede nu er begyndt at blive isolerede som følge af epidemien. Flyselskaber har indstillet ruter til landene, grænser er lukket, eksporten lider. Det har skabt varemangel mange steder, og økonomien lider i de i forvejen forarmede lande.
Allerede før ebola-epidemien ramte, var landenes sygehusvæsen blandt verdens dårligste. Rigtig mange af ofrene er sygeplejersker og læger. Og det giver et endnu større pres.
- Rigtig mange mennesker har forladt sektoren, fordi de er bange for selv at blive smittede. Der er en kæmpe mangel på uddannet medicinsk personale, fortæller Birte Hald.
Kan blive global krise
Hun understreger, at der indtil videre er blevet afgivet løfter om rigtig mange midler til bekæmpelsen af ebola. Men hun vil se pengene på bordet, før hun tror på det.
For Kåre Mølbak vil det være nærmest utænkeligt, at verdenssamfundet ikke leverer:
- Det vil komme til at ske, for ellers vil det gå hen og blive en global krise. Men det kræver større investeringer, end der er nu. Men vi kan se, at de steder i nabolandene, hvor sygdommen dukker op, Senegal og Nigeria, der er der ikke sket videre smitte.
- Så Afrika kan godt og vil også kunne gøre det i de tre andre lande. Det er bare meget, meget mere op ad bakke der, siger han.