Tåregas og kaos: Politiet slår hårdt ned mod demonstranter i Hong Kong

Protesterne i Hong Kong bliver mere og mere intense, mens politiet går hårdt til værks mod demokrati-forkæmperne.

Kampene mellem demonstranter og politi i Hong Kong bliver tiltagende voldsomme. (Foto: © STRINGER/HONGKONG, Scanpix)

Et stort opbud af politi affyrede tåregas mod en voksende prodemokratisk bevægelse i Hong Kong, der søndag indledet en omfattende civil ulydighedskampagne for at kræve mere politisk frihed fra Kina.

En del af byens finansdistrikt blev kastet ud i kaos, da et stort antal aktivister samledes omkring politiets barrikader, som var oprettet for at holde andre demonstranter i skak.

Politiet, der havde taget opstilling i op til fem geledder nogle steder, bar gasmasker og hjelme, og de anvendte tåregas og pebersprays ved en del af konfrontationerne med de overvejende unge demonstranter.

Kina undergraver rettigheder

Der var lørdag aften over 10.000 primært unge aktivister på gaden for at protestere mod de kinesiske myndigheder, der afviser at indføre et fuldt demokrati i Hong Kong, som i henhold til en aftale med briterne i 1997 har friheder langt ud over, hvad der ses i Kina.

Men mange frygter, at Kina langsomt undergraver disse rettigheder, og der har i dagevis været protester og mindre voldelige sammenstød.

Mange af aktivisterne bærer beskyttelsesbriller og har viklet plastfilm om ansigtet for at forsvare sig mod peberspray.

Leder appellerer

Regeringslederen i Hongkong, Leung Chun-ying, appellerede søndag til demonstranterne om at indstille de ulovlige aktioner.

- Stop ulovlige demonstrationer og forlad området omkring regeringshovedkvarteret, sagde han.

I en officiel kommentar fra Beijing udtaler de kinesiske ledere, at de "har tillid til at Hongkong kan klare problemerne."

  • Politiet fyldte gaderne, hvor protesterne foregik, med tåregas. (Foto: © Alex Hofford, Scanix)
  • I nat var det en rolig "sid ned"-demonstration foran Hong Kongs Central Government House. (Foto: © Alex Hofford, Scanpix)
  • Tidligere på dagen var protesten fortsat rolig, men politiet var mødt talstærkt op. (Foto: © Tyrone Siu, Scanpix)
  • Men senere på dagen samledes mere end 10.000 demonstranter og blokerede trafikken på en af byens hovedveje. (Foto: © Bobby Yip, Scanpix)
  • Politiet trak deres pebersprays mod demonstranterne i Hong Kong. (Foto: © Bobby Yip, Scanpix)
  • Protesterne har stået på i flere dage. (Foto: © Bobby Yip, Scanpix)
  • Demonstranterne protesterer mod den kinesiske regerings beslutning om at revidere reglerne ved det forestående valg i 2017. (Foto: © Tyrone Siu, Scanpix)
  • Hong Kongs borgere var blevet lovet et demokratisk valg. (Foto: © Bobby Yip, Scanpix)
  • Men nu vil kandidaterne ved valget i 2017 være dikteret på forhånd af Kina. (Foto: © Xaume Olleros, Scanpix)
  • Demonstranter omringer en politibil, der prøver at komme frem gennem folkemængden. (Foto: © Bobby Yip, Scanpix)
  • Demonstranterne var forberedte, og havde taget sikkerhedsbriller på og paraplyer op, da politiet søndag brugte deres pebersprays. (Foto: © Bobby Yip, Scanpix)
  • Politiet havde mere end peberspray med til demonstranterne. (Foto: © Alex Hofford, Scanix)
  • Demonstranterne råber pro-demokratiske budskaber, og har bannere med. Her med teksten "We save our own Hong Kong". (Foto: © Bobby Yip, Scanpix)
  • Film over øjnene og beskyttelsesmaske over munden - demonstranterne var forberedte til søndagens protester. (Foto: © Robert Godden, Scanpix)
  • En mur af tåregas. (Foto: © Alex Hofford, Scanix)
1 / 15

Kina vil udpege kandidater

Beijing vil tillade valg af byens næste leder i 2017, men Kina insisterer på, at kandidaterne skal godkendes i Beijing.

En fremtrædende prodemokratisk gruppe, Occupy Central, har i måneder haft planer om at lukke hele finanskvarteret i Hongkong ved at få tusindvis af mennesker til at sætte sig på gader og gulve i området,

En af lederne af Occupy Central, Benny Tai, sagde tidligt søndag, at hans bevægelse nu vil gå sammen med de mange unge aktivister i forberedelserne af Occupy- kampagnen, der skulle begynde den 1. oktober.

- Vi fremskynder det. Occupy Central begynder nu sagde Tai til demonstrant- Fra nu af bliver der flere konfrontationer, muligvis voldelige, siger den politiske analytiker Sonny Lo.

Hong Kong har omkring syv millioner indbyggere.

/ritzau/