Et stort flertal i Storbritanniens parlament har godkendt britisk deltagelse i luftbombardementer af militante fra Islamisk Stat i Irak.
524 af parlamentets medlemmer stemte for, mens 43 stemte i mod, at seks kampfly deltager i angreb, som også den danske regering foreslår.
Også opbakning i Belgien
I Udenrigspolitisk Nævn fik udenrigsminister Martin Lidegaard og forsvarsminister Nicolai Wammen opbakning til at sende syv F16-fly til Irak.
Også Belgien er på vej til at godkende deltagelse i angreb på Islamisk Stat.
Repræsentanternes hus har sagt ja, men landet har ingen regering, så beslutningen skal vedtages af overgangsregeringen.
/AP/Reuter/