Rusland har taget Anders Fogh Rasmussen og Nato ved næsen.
Og Fogh efterlader et Nato uden nogen klar strategi for, hvordan et nyt Rusland skal tackles, siger eksperter få dage før den danske generalsekretærs exit.
- Det bliver udgangsbønnen for Fogh, og vi ser et Nato, der er splittet i forhold til Rusland. Man har ikke styr på, hvad man skal gøre, og hvor langt man skal gå, siger Peter Kim Laustsen, der er fungerende chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.
Tirsdag i næste uge overlader Fogh posten til Jens Stoltenberg fra Norge.
Og efter fem år har Fogh sat sine tydelige aftryk på Natos karakteristiske kompasrose.
Konflikter i Afghanistan til Ukraine
Kendetegnende for Foghs embedsperiode er de mange enorme udfordringer med en række store eksterne konflikter uden for Europa, siger Peter Kim Laustsen.
Nato har siden 2009 været engageret i blandt andet Afghanistan, Libyen og senest Ukraine.
Da Fogh tiltrådte stillingen det år, var den første store opgave at begynde processen med at lade afghanerne selv tage over efter den vestlige invasion i 2001.
Krigen i Afghanistan er Natos største og dyreste indsats nogensinde.
Men det er krisen mellem Ukraine og Rusland, der for alvor har udstillet både Natos styrker og svagheder, lyder det.
Ifølge Centerleder ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, har Ukraine-krisen vist, at Nato-linjen langt hen ad vejen har været forfejlet.
Man har ikke godt nok formået at lure Ruslands strategier.
- På den ene side efterlader Fogh et mere velfungerende Nato. På den anden side et Nato med store politiske udfordringer. Den største udfordring er at håndtere et nyt Rusland, samtidig med at resten af verden ikke er forsvundet, bare fordi russerne er blevet farlige igen, siger han.
Har effektiviseret Nato
Kristian Søby Kristensen mener, at Foghs lederevner har været givtigt for samarbejdet Natos medlemslande imellem.
- Der er 28 ambassadører, som godt kan lide at høre på dem selv, og det kan godt tage lang tid. Nato er en ret bøvlet organisation. Og der har han styrket beslutningsdygtigheden, siger han.
Den betragtning bliver bakket op af Peter Kim Laustsen, der kalder Fogh for en 'markant leder, der mere har været en general end en sekretær', hvor han har forsøgt at give Nato en større rolle og profil.
Behov for langsigtet strategi
Nu handler det så om at bruge den beslutningskraft til at lægge en klar linje over for præsident Vladimir Putin og det russiske magtapparat.
Og den opgave ligger som et tungt åg på Jens Stoltenbergs norske skuldre.
- Stoltenbergs første og største udfordring handler om at fastholde konsensus om, hvad man gør ved Rusland. Og formulere en langsigtet strategi til at håndtere et nyt og mere selvhævdende Rusland, der ikke længere er en partner for Nato, men en konkurrent, siger Kristian Søby Kristensen.
Der er ifølge eksperterne fortsat brug for Nato til at løse sådanne storkonflikter.
For Nato har tidligere kæmpet med sin eksistensberettigelse, men Ukraine-krisen har vist, at verden har brug for den vestlige forsvarsalliance. Nu kan mange af medlemslandene se, hvorfor Nato er relevant, siger Peter Kim Laustsen.
Han vurderer, at uden alliancen, vil der igen kunne opstå mistillid mellem de europæiske stater, som verden oplevede under de to verdenskrige.
Og Nato er med til at holde Rusland i skak.
- Krisen i Ukraine var appelsinen, der faldt ned i turbanen, siger han.
Anders Fogh Rasmussen overleverer nøglerne til kontoret i Bruxelles på tirsdag.