Danmark bliver nævnt i en ny video fra Islamisk Stat

Endnu en video med briten John Cantlie, der bliver holdt som gidsel af Islamisk Stat, er blevet offentliggjort

IS hævder, at deres hær er meget større og meget mere veludrustet, end USA oplyser. (Foto: © -, Scanpix)

Den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS) har offentliggjort en ny video med det britiske gidsel John Cantlie, som i en næsten seks minutter lang optagelse taler om, hvordan Vesten har undervurderet Islamisk Stats styrke og kampevner.

Det oplyser organisationen Site, der sporer terrorgruppers aktiviteter på internettet.

På videoen nævner John Cantlie også Danmark som ét af flere lande, der forsøger at bekæmpe Islamisk Stat.

- Alle ser ud til at involvere sig. Danmark og Frankrig har sendt fly. Storbritannien bevæbner kurderne, og Iran sender soldater, lyder det blandt andet fra John Cantlie.

Langt flere krigere

På videoen er John Cantlie iført en orange dragt og sidder bag et lille skrivebord.

Han siger, at de vestlige regeringer med hovedet under armen er på vej i en ny krig, uden at de tilsyneladende har lært noget at de tidligere krige i Afghanistan og Irak.

Han hævder på videoen, at de vestlige efterretningstjenester vurderer, at det kræver 15.000 soldater at slå IS ned.

- Den nuværende vurdering af, at det kræver 15.000 soldater at bekæmpe Islamisk Stat, er latterlig lav. Staten (Islamisk Stat, red.) har langt flere muhajedinere (hellige krigere, red.) end det, og det er ikke bare en flok udisciplinerede mænd udstyret med nogle få Kalashnikovs, siger John Cantlie.

En føljeton

Den tidligere freelancejournalist slutter videoen af med udtalelsen:

- Følg med igen i næste afsnit.

  • De 100.000 mennesker, der er strømmet over grænsen til Tyrkiet, flygter, efter at Islamisk Stat har iværksat en offensiv for at indtage byen Ain al-Arab, der ligger i det nordlige Syrien - helt tæt op ad den tyrkiske grænse. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • De fordrevne venter i lange rækker for at få lov at krydse grænseovergangen. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • Tyrkiske sikkerhedsfolk holder vagt ved grænseovergangen, før den blev åbnet. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • Den tyrkiske regering åbnede fredag en del af landets grænse til Syrien. (Foto: © Ilyas Akengin, Scanpix)
  • Flygtningene hjælper hinaden over grænsen til Tyrkiet, efter grænsen er blevet åbnet op. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • Ifølge Det Syriske Observatorium for Mennesker Islamisk Stat kørt en voldsom offensiv mod Aleppo-provinsen i Syrien, hvor det er lykkedes dem at belejre 60 kurdiske landsbyer. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • De voldsomme forhold for beboerne i de berørte byer har fået Tyrkiet til at åbne en 30 kilometer lang grænsestrækning. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • Ain al-Arab er Syriens tredjestørste kurdiske by og er en vigtig del af kampen om Syriens nordlige grænse til Tyrkiet. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • Lørdag var kampene mellem de kurdiske styrker og IS' krigere ikke ophørt, og Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder rapporterede om voldsomme sammenstød i området omkring Ain al-Arab. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • I løbet af de seneste to døgn har 100.000 flygtninge krydset grænseovergangen. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • 100.000 syriske kurdere er i løbet af 24 timer flygtet over grænsen til Tyrkiet, efter at den brutale gruppe Islamisk Stat har vundet frem i det nordlige Syrien. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • Siden onsdag har der været gang i hårde kampe mellem kurdiske styrker og jihadister fra IS. Det oplyste Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder lørdag. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • Indbyggere i byerne, som Islamisk Stat vinder kontrol over, bliver oftest stillet over for et ultimatum; de kan konvertere til islam, betale et højt beløb i beskyttelsespenge eller blive dræbt. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • Af frygt for jihadisterne fra Islamisk Stat flygter kurderne fra de områder, hvor organisationen har kæmpet mod kurdiske styrker i de seneste dage. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • Frygten for krigerne med de voldsomme metoder har drevet titusinder på flugt i både Irak og Syrien. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • Grænsen til Tyrkiet åbnede fredag. Søndag har i omegnen af 100.000 fordrevne krydset den. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
  • Islamisk Stats seneste lynoffensiv foregår ved Ain al-Arab, der ligger i det nordlige Syrien - tæt på den tyrkiske grænse. (Foto: © Bulent Kilic, Scanpix)
1 / 17

I den første video, som Islamisk Stat offentliggjorde med John Cantlie torsdag, antydede han på den godt tre minutter lange optagelse, at den ville være den første i en række programmer, der vil viderebringe fakta om Islamisk Stat.

Her understregede John Cantlie samtidig, at han føler sig opgivet af sin regering.

Islamisk Stat har indtil videre offentliggjort tre videoer, hvor henholdsvis to amerikanske journalister og en britisk hjælpearbejder får skåret halsen over.

/ritzau/