Skotterne har talt. Resultatet af torsdagens folkeafstemning gav nej-siden 55 procent af stemmerne mod ja-sidens 45 procent.
Den britiske premierminister David Cameron har ønsket modstanderne af en løsrivelse fra Storbritannien tillykke med sejren, og ja-sidens frontkæmper, Skotlands førsteminister og leder af det skotske nationalistparti SNP Alex Salmond, har erkendt nederlaget.
Selvom nationalisterne led et nederlag ved folkeafstemningen, er britiske medier og kommentatorer enige om, at der noget at fejre i begge lejre.
Det tætte valgresultat betyder nemlig, at begge parter får ønsker opfyldt.
1. Storbritannien består
Med skotternes nej til løsrivelse består unionen i sin nuværende form. Dermed skal Westminster i London fortsat sætte den politiske kurs for Skotland i spørgsmål om forsvarspolitik og udenrigspolitik.
Op til valget har der været stor debat om blandt andet Storbritanniens base for atomubåde, som ligger i Skotland.
Det skotske nationalistparti SNP ønskede at lukke basen, men med resultatet af torsdagens afstemning, vil basen fortsat ligge i Skotland.
2. Yderligere selvbestemmelse
De store partier i parlamentet i London, de konservative, arbejderpartiet Labour og Liberaldemokraterne, måtte i panik over udsigten til et ja til løsrivelse love øget selvstyring, decentralisering og økonomisk selvbestemmelse.
Den øgede selvbestemmelse betyder, at det skotske parlament Holyrood i Edinburgh får mere magt over Skotland.
Skotland har allerede en grad af selvbestemmelse, idet skotterne selv lovgiver om sundhed, uddannelse og lov og orden. Den magt vil efter alt at dømme i fremtiden også komme til at omfatte skat og velfærd.
Skatten Skotterne får i fremtiden større selvbestemmelse over skatten.
I London er partierne uenige om, hvor meget skotterne skal kunne skrue på skatten, mens de skotske nationalister SNP ønsker total kontrol over blandt andet indkomstskat og lufthavnstold.
Graden af selvkontrol skal i de kommende måneder diskuteres i parlamentet i London.
Velfærd De skotske politikere i Edinburgh får også mere kontrol over velfærdspolitikken.
Her har SNP tidligere udtrykt begejstring for den skandinaviske velfærdsmodel, som man til envis grad ønsker at kopiere.
Ifølge nationalisterne ønsker man at skabe større social sikkerhed og større lighed i det skotske samfund, hvor der er stor forskel på rig og fattig. Det kan eksempelvis betyde, at det skotske parlament vil øge boligstøtten til udsatte.
Forhandlingerne vil ifølge britiske medier allerede begynde i oktober.
Det ventes, at et lovforslag om øget selvbestemmelse kan ligge klar i januar, men beføjelserne for det nye selvstyre kan først formelt blive godkendt efter det britiske valg i maj 2015.
3. Mere deltagelse og debat
Det tætte kapløb mellem ja- og nej-siden har fået skotterne op af sofaen.
Der er blevet snakket politik på pubben, i taxaen og hos damefrisøren, og med en valgdeltagelse på 84,6 procent er der håb om, at valgkampen vil føre til, at skotterne i fremtiden vil deltage mere i samfundsdebatten.
- Mange skotter, som ikke tidligere har stemt, har engageret sig i debatten. Jeg har hørt om en 73-årig mand fra Glasgow, som aldrig tidligere havde stemt. Det gjorde han nu, for som han sagde, "det er først nu, jeg føler at min stemme tæller, og jeg kan gøre en forskel", fortæller Jesper Kallestrup, der er professor i filosofi på universitet i Edinburgh og har boet i Skotland i 15 år.
Forhåbningen om et ændret politisk debatklima deler lederen af SNP.
- Vi har ramt dele af befolkningen, som for første gang følte, at de var med til at ændre noget i en demokratisk proces. Jeg tror ikke, vi nogensinde kommer tilbage til den gamle 'business as usual'-politik igen, siger Alex Salmond.
4. Hvad med resten af Storbritannien?
Ud over Skotland består Storbritannien også af England, Wales og Nordirland, og den øgede selvkontrol i nord kan også få indflydelse i de andre dele af unionen.
Ifølge BBC viser en meningsmåling foretaget af YouGov, at 62 procent af englænderne er utilfredse med, at skotterne får øget selvbestemmelse, mens skotske politikere i parlamentet i London fortsat kan påvirke politikken i England.
De mener, at skotterne skal udelukkes fra indflydelse i engelske anliggender. Samtidig er der også i England et ønske om et nationalt parlament.
Derudover vil nationalister i Wales og Nordirland spørge sig selv, om de ikke også skal have større selvbestemmelse.
Eksempelvis får waliserne ifølge BBC færre penge per indbygger ud af samarbejdet, hvilket kan føre til et ønske om mere selvkontrol à la Skotland.
Premierminister David Cameron har allerede åbnet for, at de andre medlemslande kan få mere magt.
- Lige som Skotlands folk vil få mere magt over deres egne anliggender, skal det være sådan, at folk i England, Wales og Nordirland skal have et meget større ord at skulle sagt over deres, siger David Cameron.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:541bd4bc6187a213200a6bb3
5. Lettelsens suk i Europa
Det skotske nej til selvstændighed får også politikere rundt omkring i Europa til at trække vejret en smule lettere fredag.
I blandt andet Spanien, Belgien og Italien har separatister set den skotske afstemning som en mulig åbning for ønsket om selvstændighed.
Den spanske premierminister Marino Rajoy havde på forhånd kaldt et skotsk ja "en torpedo mod den europæiske ånd".
Rajoys bekymring skal ses i sammenhæng med, at den spanske region Catalonien - hvor Barcelona er hovedstad - også ønsker selvstændighed. Med det skotske nej er mulighederne for løsrivelse andre steder i Europa mindre sandsynlige.