De amerikanske angreb mod gruppen Islamisk Stat (IS) begyndte i starten af ugen nær den irakiske hovedstad, Bagdad.
Ifølge en dansk ekspert kan vi forvente, at operationen bliver større og mere intens fremover.
- Jeg tror ikke, vi har set toppen af den amerikanske indsats, siger Sten Rynning, professor i international politik og centerleder på Center for War Studies ved Syddansk Universitet.
Hidtil har amerikanerne bombet i den nordlige del af landet angiveligt for at beskytte amerikanske interesser, men nu har angrebene en 'offensiv karakter', lyder det.
Mellemøstlig opbakning
Bombardementerne kom kort efter, at 26 lande - herunder en række lande i Mellemøsten - i Paris blev enige om at bakke politisk op om at bekæmpe islamisternes selvudråbte kalifat, der strækker sig fra Syrien og ind i Irak.
- Jeg vil vurdere, at de har et ret stærkt mandat, fordi der ikke er nogen, der sympatiserer med Islamisk Stat. Det er en bevægelse, som bredt fordømmes, og USA kan nu regne med, at de har verdenssamfundet på deres side, siger Sten Rynning.
Før mødet i Paris eksisterede der i forvejen en kernekoalition mod IS på en halv snes Nato-lande, som skal køre den militære del.
- Det, de har gjort i Paris, er at brede det ud og lave en politisk overbygning, som skal give dem en bredere legitimitet og understøtte den militære kampagne, siger han.
Muligt med arabiske soldater
De arabiske landes opbakning giver i første omgang operationen noget legitimitet, vurderer professoren.
Men den danske udenrigsminister sagde i går, at han håber, de arabiske lande vil deltage militært i aktionen mod IS for at vise, at det ikke er en kamp mellem Vesten og islam, men en regional konflikt.
- Jeg mener, at det er temmelig realistisk, at man får nogle af de små kongedømmer med, for eksempel Qatar eller Emiraterne. Det så vi også i Libyen, at det var de lande, som i forvejen har et godt partnerskab med Nato, siger Sten Rynning.
Bedre vilkår for sunnier
Vesten skal dog ikke forvente militær deltagelse fra de store lande i regionen.
- De store arabiske lande, Saudi Arabien og Egypten, vil ikke gribe ind militært.
- Vi vil i stedet se dem arbejde i kulissen for en politisk løsning, som alle er enige om skal komme. Således at de sunni-arabere, som understøtter Islamisk Stat, kan få en bedre politisk fremtid i både Irak og Syrien og dermed trække tæppet væk under Islamisk Stat, siger han.
Uvist omfang af operation
Det amerikanske militærs centralkommando sagde i går, at angrebene ved Bagdad er "begyndelsen på en intensiveret indsats" mod Islamisk Stat.
Hvor stor en offensiv er amerikanerne klar til at levere mod IS?
- Jeg tror ikke selv, de ved det endnu. De har sat nogle grænser, og Obama har sagt, at det kun bliver en luftkampagne, vi får ingen kamptropper på jorden, siger Sten Rynning.
Samtidig mener professoren dog, at der muligvis kommer specialstyrker i aktion.
- Jeg tror, vi vil se amerikanske specialoperationsstyrker gå ind på jorden og hjælpe den kampagne, man kan føre fra luften.
- Islamisk Stat bliver ikke nem at nedkæmpe, og vi vil formentlig se, at der skal en form for eskalering til.