Valgkampen har stået på siden 2012 og bliver kaldet den længste valgkamp i skotsk historie.
Aftalen om folkeafstemningen kom i hus mellem Skotlands førsteminister Alex Salmond og Storbritanniens premierminister David Cameron for to år siden.
De seneste 20-30 år har Alex Salmonds parti, det Skotske Nationalistiske Parti (SNP), arbejdet hen imod selvstændighed, og partiet er løbende blevet mere og mere populært.
Det kulminerede i 2011 ved, at nationalisterne fik flere end 50 procent af stemmerne og dermed absolut flertal i det skotske parlament.
Derefter gik førsteminister Alex Salmond til David Cameron i London og sagde: Nu vil vi have en afstemning om uafhængighed.
Troede på nej
Og hvorfor gik den konservative premierminister David Cameron så med til det?
Det er der flere forklaringer på, siger lektor i britisk historie ved CBS, Ole Helmersen:
- Dels ønskede David Cameron nok ikke at fremstå som om, at han skulle være bange for en skotsk afstemning og dels forventede alle de store partier i Storbritannien - Konservative, Labour og Liberaldemokraterne - at skotterne ville stemme nej.
Ind til for ganske nyligt så det også sådan ud.
Men de seneste meningsmålinger viser dødt løb mellem de to kampagner.
Hjemmestyre i 1997
Det er ikke første gang, at skotterne tager stilling til selvstændighed.
Der har været to andre folkeafstemninger. I 1979 var der ikke opbakning blandt skotterne til at få sin egen folkevalgte forsamling med sæde i Edinburgh. Først i 1997 kom hjemmestyret i hus, da 74 procent stemte ja til et skotsk parlament.
Afstemningen var et valgløfte fra den dengang nye premierminister Tony Blair, som også gennemførte folkeafstemninger i Wales og Nordirland.
Begge steder har man i dag folkevalgte forsamlinger, men parlamentet i Skotland er det, der allerede har allermest selvbestemmelse.
Bløde områder
Parlamentet i Skotland tager beslutninger på de mere "bløde" politikområder såsom uddannelse og sociale spørgsmål, mens det stadig er parlamentet i Storbritannien, der har magten, når det gælder blandt andet økonomi, udenrigspolitik og forsvar.
- Stemmer Skotland ja til selvstændighed den 18. september er der tale om den mest revolutionerende begivenhed i britisk historie siden Irland blev uafhængigt i 1921, siger lektor Ole Helmersen fra CBS.
Skotland har siden 1707 været en del af Storbritannien, der også rummer England, Wales og Nordirland.