Hvis de skotske nationalister sejrer i folkeafstemningen på torsdag 18. september, vil en lang forhandlingsproces med Storbritannien gå i gang.
Skotlands førsteminister Alex Salmond vil have en selvstændighedsdato sat i marts 2016. Det er dog langt fra sikkert, at en så kompliceret sag som løsrivelse kan nås på mindre end to år.
Mange ting skal forhandles på plads. Og det er især følgende emner, der vækker debat:
- •
Møntunionen: Kan Skotland beholde pundet, sådan som nationalisterne ønsker?
- •
Statsgælden skal deles: Hvor meget skylder Skotland og hvordan fordeles gælden?
- •
Forsvaret: Hvad skal der ske med den britiske ubådsbase med atommissiler, som skotterne vil af med? Skal Skotland indgå i et samarbejde med England? Og kan Skotland blive medlem af NATO?
- •
EU: Hvor hurtigt kan Skotland blive medlem af EU? Skotterne er EU-glade, men landet skal optages på lige vilkår med andre nye medlemslande. Måske kan processen gå forholdsvist hurtigt.
Prestigetab
Desuden kan et skotsk ja til selvstændighed også få en række politiske konsekvenser, siger lektor i britisk politik fra CBS, Ole Helmersen:
- Det vil være et voldsomt prestigetab for de tre store partier i London. Måske sparker de konservative deres partileder David Cameron ud. For kan man leve med en premierminister, der har tabt Skotland?
Lektor Ole Helmersen peger desuden på, at det britiske parlamentsvalg den 7. maj 2015 kan blive udskudt. Det kan nemlig gå hen og blive problematisk, at der vælges 59 nye skotske medlemmer til parlamentet i London. De samme medlemmer skal nemlig træde ud et år senere, når Skotland opnår selvstændighed.
- Mange skotske parlamentsmedlemmer er traditionelt set fra Labour. Og ender det med en ny britisk Labourregering i London, vil en sådan regering formentlig miste sit flertal og falde fra hinanden, når skotterne træder ud, siger Ole Helmersen.
Kan brede sig
Et skotsk ja vil samtidig sætte skub til debatterne om selvstændighed i Wales og Nordirland.
- Og man kan sagtens forestille sig, at englænderne også må give de to områder flere lunser af selvstændighed, hvis skotterne stemmer ja, siger lektor Ole Helmersen fra CBS.
I mange andre områder i Europa, hvor der i dele af befolkningen er drømme om løsrivelse, vil man også følge interesseret med. Det gælder bl.a. i Catalonien i Spanien og blandt republikanerne på Færøerne.