Forsvarsalliancen Nato holder ikke topmøde særlig tit.
Og det topmøde, som begynder i Wales i dag, blev oprindeligt indkaldt, fordi Nato befandt sig i lidt af en identitetskrise - hvad skulle Nato egentlig bruges til i fremtiden?
Men det spørgsmål er der ingen, som stiller mere, fortæller DR's korrespondent Ole Ryborg fra Wales:
- Efter Ruslands annektering af Krim og den russiske militære rolle i det østlige Ukraine, så står det klart for alle som deltager i topmødet, at Nato har en berettigelse og en klar opgave. Nato skal frem for alt sende et klart signal til Ruslands præsident Putin om, at det han foretager sig i Ukraine - det kan han ikke gøre mod et Nato-medlemsland, siger Ole Ryborg
Vil ikke blande sig
Ukraines præsident Petro Poroshenko besøger topmødet i Wales, men han skal ikke forvente at få andet end moralsk opbakning med hjem til Kijev.
Ukraine har den seneste tid understreget deres ønske om at blive medlem af Nato. Men lige nu ser det ud til, at ukrainerne i Wales vil få en endnu mere forblommet formulering om mulighederne for medlemskab, end man gjorde på Nato-topmødet i Bukarest i 2008.
- Nato ønsker ikke at blande sig. Formentlig vil Nato-lederne undgå at tale højt om et eventuelt Ukrainsk medlemskab i fremtiden - for at undgå at give den russiske propagandamaskine ekstra ammunition. I stedet vil Nato styrke alliancen mellem de lande, som allerede er inde i varmen, vurderer Ole Ryborg.
Reaktionsstyrke
Styrkelsen vil blandt andet ske ved at oprette en reaktionsstyrke - rapid response force - som kan rykke ud til et Nato-land på bare 48 timer.
- Styrken er fokuseret mod central- og østeuropa. Den skal have sit hovedkvarter i polske Stettin, hvor der allerede ligger et hovedkvarter, som ledes i fællesskab af officerer fra Tyskland, Polen og Danmark. Der er omkring 200 officerer i dag. Det tal vil blive fordoblet. Så skal der udstationeres militærudstyr, som står klar i nogle nøglelande. Det bliver nok i de tre baltiske lande samt i Polen og Rumænien, forklarer Ole Ryborg:
- Og så skal der være en stående styrke - antallet er endnu ukendt - men vurderingen er omkring 4.000 mand, som kan rykke ud med 48 timers varsel. Så hvis der for eksempel er optræk til et eller andet ved grænsen mellem Estland og Rusland - så vil man på to døgn sikre, at der var flere tusinde Nato-soldater i landet. Og tanken er, at det skal afholde russiske tanks fra at skyde ind over grænsen - sådan som vi har set det i Ukraine.