"Det vigtigste siden Berlinmurens fald."
Sådan betegner Nato's tidligere militære leder James Stavridis det topmøde i forsvarsalliancen, som finder sted i Wales i dag og i morgen.
Den pensionerede admiral nævner i USA Today en lang række internationale kriser, som udfordrer Nato - men en overskygger dem alle: Forholdet til Rusland.
Russernes aggression i Ukraine med annekteringen af Krimhalvøen og støtte til separatister i øst vækker stor bekymring blandt Nato's østeuropæiske medlemmer. De forlanger håndfast beskyttelse af deres territorium, og dermed skal Nato tilbage til fremtiden, som Financial Times formulerer det.
For alliancens vigtigste fokus de kommende år kan meget vel vise sig at blive en returrejse til udgangspunktet ved grundlæggelsen for 65 år siden:
1949-1991: Truslen fra øst
- Nato's formål er ganske enkelt: At holde russerne ude, amerikanerne inde og tyskerne nede, sagde Nato's første generalsekretær Lord Ismay i 1949.
Og i mere end 40 år var alliancens blik kun rettet mod øst. Opgaven var simpel: At forsvare sig mod truslen fra Sovjetunionen og de øvrige lande i Østblokken.
Grundlaget var den såkaldte musketered: Et angreb på et enkelt medlemsland var - og er stadig - et angreb på alle, som det fremgår af artikel 5 i Nato's grundlov.
1991-1999: Partnerskab for fred
Siden Sovjetunionens opløsning i 1991 har Nato hellere villet være en organisation, der står for partnerskab end for afskrækkelse.
I 1990'erne blev hånden rakt ud mod øst. “Partnerskab for Fred” hed en af alliancens hovedopgaver i et forsøg på at samarbejdet med de tidligere fjender i Østblokken.
Samarbejdet gjaldt også Rusland, og en aftale mellem Nato og Rusland blev i 1997 hyldet som det endelige tegn på, at Den kolde krig var noget, der hørte til på et museum.
I mellemtiden var NATO også blevet engageret i borgerkrigen på Balkan.
1999-2014: Østblok-medlemskab og globalt fokus
Efter terrorangrebet mod USA i 2001 fjerner Nato sig endnu længere fra sin regionale forankring i Europa og bliver en global aktør i krigen mod terror og forsøg på statsopbygning i Afghanistan.
I sit seneste strategiske koncept fra 2010 definerer NATO sine opgaver meget bredt inden for terrorbekæmpelse, våbenspredning, cyberkrig og grundlæggende miljøproblemer.
I forhold til Rusland havde alliancen først lovet at holde sig på afstand, men fra 1999 og ti år frem blev alle tidligere østbloklande medlemmer af den vestlige forsvarsalliance. Og i dag beder Moldova, Georgien og Ukraine - tre forhenværende Sovjetrepublikker - om medlemskab.
Meget tyder nu på, at Rusland har fået nok af Nato's udvidelse - og det kan tvinge forsvarsalliancen til at finde sin strategi fra 1949 frem igen.