- Jeg er lige blevet gift, og jeg ønsker ikke at mine kommende børn skal vokse op her.
Sådan siger irakeren Haider al-Ibrahimi, da jeg møder ham for første gang siden 2003. Dengang var han engelskstuderende, og diktatoren Saddam Hussein var lige blevet sat fra magten.
For elleve år siden beskrev Haider al-Ibrahimi den første tid efter tid efter Saddam som et "brusebad af frihed". Men snart drev et mørke ind over Irak.
Fjollet venindetur
Når jeg ser tilbage, var det en fjollet ide om en venindetur, der pludselig blev til virkelighed.
I begyndelsen af juli 2003 efter den amerikansk-ledede invasion sad jeg og min barndomsveninde Abigail Josephsen på bagsædet af en bil i den glohede, irakiske ørken - på ruten fra Amman til Bagdad.
Amerikanske soldater stoppede os ved tjekposter på vejen ind til hovedstaden og gav os en energibar, før vi kørte videre.
De unge irakere håbede godt nok, at amerikanerne snart ville rejse hjem - ligesom de soldater, vi talte med, også meget gerne ville hjem til deres koner og børn.
Men samtidig følte mange irakere, at de stod på tærsklen til en ny begyndelse, efter at diktator Saddam Hussein var blevet sat fra magten.
Findes drømmen?
Akkurat elleve år senere lyser morgensolen gennem flyets vindue, mens vi lander i Bagdad. Jeg er dog ikke sikker på, at håbet og drømmene fra dengang stadig findes.
Irakerne har mere eller mindre konstant levet i politiske og sekteriske spændinger siden 2003.
Der var decideret borgerkrig i 2006-2008, og nu blusser konflikten mellem sunni- og shiamuslimer op igen, hvor de ultra-ekstreme islamister i Islamisk Stat (IS) vinder terræn i de sunni-dominerede områder, der de seneste år er blevet marginaliseret af en shiadomineret og ekskluderende regering.
- Vi ventede og ventede på at Irak skulle stabilisere sig. Men det er aldrig sket. I øjeblikket rekrutterer regeringen shiamuslimer til deres militser, der skal kæmpe mod IS. Det er en forkert vej at gå, det har i hvert fald ikke noget med dialog at gøre, siger Haider al-Ibrahimi, der i dag selv er direktør for fredsinitiativet Sadad, der forsøger at forsone irakere i lokalmiljøerne.
Men selvom han har et godt og meningsfyldt arbejde, har han - ligesom mange andre irakere -forsøgt at flygte ud af Irak.
USA kommer tilbage
Amerikanernes daværende præsident George W. Bush sagde i 2003, at han ville forsvare verden mod stor fare. Men de påståede masseødelæggelsesvåben blev aldrig fundet, og ud af ruinerne af et årtis indædt sekterisk konflikt er nu vokset Islamisk Stat - med god hjælp fra nedsmeltningen i krigen i Syrien.
Derfor er amerikanerne tilbage i Irak, hvor de bomber IS i et forsøg på at dæmme op for ekstremisterne, der har skræmt hele verden med deres brutale henrettelsesvideoer og tiltrækningskraft på unge vesterlændinge.
Når jeg i dag spørger en iraker, hvordan det går, lyder et standardsvar: "Fint tak. Jeg er i live."
Måske også derfor kalder irakerne i folkemunde deres nation for "de forældreløses land" - hundredetusinder af børn har mistet deres forældre i sekterisk vold og bombeangreb siden 2003.
En flok gangstere
Irakerne anklager politikerne for deres lands tilstand.
- De er en flok gangstere, der opsøger magten for pengenes skyld, fortæller Haider al-Ibrahimi.
- Det var slet ikke det, vi troede på og drømte om i 2003, siger han.
Irak tjener godt på sin olie, og er ikke noget fattigt land. Alligevel forsvinder pengene ned i private lommer i stedet for at gøre nationen gavn.
Selvom kalenderen viser september, har politikerne endnu ikke godkendt budgettet for 2014. Byggeprojekter går i stå, folk i administrationen får ikke udbetalt løn, usikkerheden er allestedsnærværende, og frustrationerne vokser.
Samtidig bevæbner regeringen unge shiamuslimer i en parallel militshær af sekterisk motiverede unge, der skal bekæmpe Islamisk Stat. Dialogen mellem irakerne, kompromiserne og ønsket om fred, viger for oprustning, magtkamp og ustabilitet.
For nyligt indvilgede premierminister Nouri al-Maliki i at trække sig - af mange set som et positivt skridt mod en mere samlende regering, hvor der er plads til sunnimuslimer, kurdere og andre mindretal.
Men indtil nu har de folkevalgte stadig ikke formået at blive enige om det mest basale og nødvendige i en krisetid: At danne en ny koalitionsregering.
Se Horisont i aften på DR1, kl 21.55 - og se allerede nu det første minut af udsendelsen i afspilleren i toppen af artiklen.