Urolighederne fortsætter i byen Ferguson i staten Missouri i USA efter en hvid politimand lørdag dræbte den sorte teenager Michael Brown.
Ferguson er dermed hurtigt blevet et symbol på den fortsatte adskillelse mellem hvide og sorte i USA.
Jørn Brøndal, lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet, bekræfter, at USA stadig har kolossale raceproblemer.
Men Ferguson er et ret specielt tilfælde, som ikke uden videre kan overføres til hele USA.
- Det er ret specielt, at man har den magtstruktur, man har i Ferguson i øjeblikket, hvor hovedparten af befolkningen er sort, og man (samtidig, red.) har så lille en repræsentation både i bystyret og i politistyrken, siger Jørn Brøndal.
Tre sorte betjente
Den skæve fordeling i forstaden til storbyen St. Louis skyldes til dels, at der er sket en dramatisk ændring i byens racemæssige sammensætning på få årtier.
I 1990 var 74 procent af byens indbyggere hvide, mens 25 procent var sorte. I dag er det næsten omvendt: 67 procent sorte og 29 procent hvide, skriver USA Today.
Skiftet er dog ikke afspejlet i byens politistyrke, hvor kun tre af 53 betjente er sorte.
Men selvom Ferguson må betegnes som et ekstremt tilfælde, siger det stadig en hel del om forholdet mellem hvide og sorte i dagens USA, Mener Jørn Brøndal.
- Det er stadig sådan i USA, at der mange, mange steder er en dyb mistillid mellem sorte og hvide amerikanere, siger han.
Hvide: Ikke raceproblem
Jørn Brøndal peger på en frisk undersøgelse fra tænketanken PEW, som viser, at den amerikanske befolknings opfattelse af situationen i Ferguson i høj grad afhænger af race.
80 procent af sorte amerikanere mener, at drabet på Michael Brown rejser vigtige spørgsmål om raceproblematik. Det er kun 37 procent af de hvide adspurgte enige i.
Samtidig siger 76 procent af de sorte, at de har lille eller ingen tillid til den igangværende undersøgelse af drabet. 33 procent af de hvide har samme opfattelse.