Der er reelt nok kun ét spørgsmål, som interesserer medierne, når den tyske forbundskansler Angela Merkel og statsminister Helle Thorning-Schmidt møder pressen efter dagens frokost i Merkels regeringskontor, Kanzleramt i Berlin:
Har de to diskuteret et eventuelt EU-topjob til Helle Thorning-Schmidt?
Og med mindre forbundskansler Angela Merkel ligefrem benytter lejligheden til - med firetommer søm - at slå fast, at en EU-toppost aldrig kan gå til en person fra et ikke-euroland, så er der næppe noget, de to ledere kan sige, som vil give et klart svar på, hvad der vil ske med de europæiske topposter den kommende tid.
Intet slagsmål i Ypres
EU's stats- og regeringschefer skal holde topmøde i Belgien i næste uge. Om torsdagen skal de til byen Ypres og mindes ofrene for første verdenskrig. Det går hele aftenen med.
Formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, har gjort det lysende klart, at han IKKE ønsker nogen diskussion om europæiske topjobs ved middagen torsdag aften.
Han finder det direkte upassende, at et møde i Ypres skulle være genstand for et politisk slagsmål mellem Tyskland og Storbritannien - 100 år efter starten på første verdenskrig.
I stedet vil diskussionerne om europæiske topjobs først finde sted ved EU-ledernes frokost i Bruxelles fredag i næste uge.
Kontrovers om Juncker
Og selv under frokosten vil emnet efter alt at dømme få begrænset spilletid.
Mens der i månedsvis har været spekulationer om, at fordelingen af europæiske topjobs skulle ske som en samlet pakke, så ser det ud til, at Herman van Rompuy nu har forladt den idé.
Diskussionerne om en eventuel udnævnelse af Jean-Claude Juncker som formand for Europa-Kommissionen er så kontroversielle, at det spørgsmål bliver det eneste, som EU-lederne skal drøfte under frokosten.
Scenariet er enkelt: Enten indstiller EU's stats- og regeringschefer Jean-Claude Juncker til posten som formand for Europa-Kommissionen. Eller også indstiller de ikke nogen overhovedet.
Hvis EU-lederne ikke kan enes om Juncker, så vil det være politisk selvmord at foreslå en anden kandidat. En sådan vil øjeblikkeligt blive afvist af Europa-Parlamentet.
Hvis EU-lederne ikke kan enes om Juncker, så vil der være behov for en køl-ned-periode helt frem til efter sommerferien. Og det vil sige, at der så tidligst vil blive diskuteret EU-topjobs ved et topmøde i september. Måske i forbindelse med NATO-topmødet i Wales - måske endnu senere.
Problemer i parlamentet
Men selv hvis EU's stats- og regeringschefer fredag i næste uge tager det helt usædvanlige skridt at fremtvinge en beslutning om at indstille Jean-Claude Juncker til posten som formand for Kommissionen, så vil der ikke komme nogen afklaring om de øvrige EU-topposter.
Junckers udnævnelse er nemlig ikke kun kontroversiel blandt EU's stats- og regeringschefer. Den er også kontroversiel i Europa-Parlamentet.
Og en nyudpeget formand for Europa-Kommissionen skal efterfølgende godkendes af Europa-Parlamentet. Det skal ske efter en høring.
Kommissionsformanden skal godkendes med 376 stemmer blandt de 751 medlemmer af Europa-Parlamentet, og det kan faktisk blive sværere for Juncker at samle 376 stemmer, end man umiddelbart tror.
Afgørende vil være, om Juncker kan overbevise socialdemokraterne i Parlamentet om, at Europa-Kommissionen vil være mere fleksibel i sin bedømmelse af EU-landenes økonomi.
Juncker skal love at begrave sparekniven. Og det er ikke let - for det var selv samme Juncker som var formand for eurogruppen, da man indførte nye skærpede krav til medlemslandenes økonomi.
Thorning må vente
Men først hvis Jean-Claude Juncker godkendes af Europa-Parlamentet som formand for Europa-Kommissionen ved en afstemning i Strasbourg den 15. juli, så vil EU-landene begynde at diskutere, hvad der skal ske med de øvrige topjobs i EU.
Hvis Jean-Claude Juncker godkendes som formand for Europa-Kommissionen i midten af juli, så ventes Herman van Rompuy at indkalde stats- og regeringscheferne til en middag engang i anden halvdel af juli, hvor de så skal forsøge at fordele de øvrige topposter.
Det er posten som formand for Det Europæiske Råd, posten som chef for den europæiske udenrigstjeneste og formentlig også en ny post som permanent formand for eurogruppen.
For statsminister Helle Thorning-Schmidt betyder det i praksis, at der er stor sandsynlighed for, at hendes navn vil cirkulere i den europæiske rygtestrøm helt frem til anden halvdel af juli.
For der er lige nu ingen udsigt til, at EU-lederne lægger sig helt fast på fordelingen af de forskellige topposter, før slagsmålet om jobbet som formand for Europa-Kommissionen er endeligt afklaret. Og det vil det tidligst være i midten af juli.
Kompliceret spil
Selvfølgelig har en række EU-ledere allerede i dag en idé om, hvem de kunne ønske sig på hvilke poster. Og for nogle vil Helle Thorning-Schmidt absolut være acceptabel som formand for Det Europæiske Råd.
Men der er også andre lande, som ikke bryder sig om tanken om, at en person fra et ikke-euroland skal bestyre en af de tungeste poster i Europa.
Spillet om topposterne i EU er mere kompliceret end nogensinde før. Og det eneste som lige nu kan siges med nogenlunde sikkerhed er, at der vil være rigeligt at spekulere over de kommende måneder.
For spillet ser ud til at fortsætte langt hen i juli. Og formentlig med statsminister Helle Thorning-Schmidts navn som en af de utallige brikker, der flyttes rundt med.
Og det er der næppe meget, som dagens møde i Kanzleramt vil lave om på.