Jean-Claude Juncker fra Luxemborg ventes i dag at overtage posten som ny formand for EU-kommissionen.
Luxembourgs mangeårige premierminister er Europa-Parlamentets kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen, når portugiseren José Manuel Barroso går af.
Og efter en smule betænkningstid har Merkel med stigende eftertryk sagt, at Juncker også er Tysklands kandidat - en klar begmand til Storbritanniens leder David Cameron, som fører en åbenlys kampagne mod, at Juncker får jobbet.
Den britiske modstand har gjort spørgsmålet om formandsposten til varm politisk kartoffel i EU og sat gang i en stribe sonderinger mellem stats- og regeringscheferne før et topmøde i næste uge.
Flere tror på spøgelser
Som led i sin kampagne har David Cameron fået de sædvanligvis grovkornede tabloid-aviser med på vognen. Men de har sandsynligvis haft deres hyr med at grave skidt frem om Jean Claude-Juncker.
Bortset fra at være kæderyger, har den 59-årige politiker mest været kendt for at være ret grå og ikke at vække opsigt - endsige genkendelse - i den brede befolkning.
Tænketanken Open Europe kunne for eksempel for nylig berette, at der er flere tyskere, som tror på spøgelser, end der kan identificere Jean-Claude Juncker som spidskandidat for den kristendemokratiske gruppe i Europaparlamentet.
Formand under eurokrise
Jean-Claude Juncker har ellers spillet en hovedrolle i nogle af de mest dramatiske år i EU-samarbejdets historie.
Fra 2005 til 2013 var Juncker nemlig formand for Eurogruppen og var dermed manden, som skulle lede eurolandenes finansministre gennem et utal af krisemøder i årene efter finanskrisens start.
Han fremhæver selv sin indsats under krisen som en kvalifikation til EU-topjobbet. Og derudover beskriver han sig selv som en kompromisets mand, som har en særlig evne til at bygge bro og tage alle synspunkter i betragtning - blandt andet fordi han kommer fra et lille land.
Kritikerne - særligt i Storbritannien - kalder ham til gengæld for en føderalist, som ønsker et stadigt dybere EU-samarbejde - på bekostning af demokrati og national selvbestemmelse. Det afviser Juncker naturligvis.
Arbejderbaggrund
Jean-Claude Juncker voksede op i et arbejderhjem og har været medlem af Luxembourgs kristendemokratiske parti CSV siden 1974.
Han blev minister første gang i 1982, og i 1994 nåede han helt til tops som regeringsleder, da Jacques Santer - som følge af et britisk veto i øvrigt - blev formand for EU-Kommissionen.
Jean-Claude Juncker beholdt jobbet som premierminister i hele 18 år, inden han i 2013 måtte gå af i utide på grund af en række afsløringer om ulovlig aflytning hos den luxembourgske efterretningstjeneste.