Irak trues igen af blodig borgerkrig, mens den islamistiske ISIS-bevægelse (Den Islamiske Stat i Irak og Syrien) rykker frem i den nordvestlige del af landet.
I hovedstaden Bagdad har regeringschefen, Nouri al-Maliki, blandt andet iværksat en rekruttering af civile irakere.
Men hvem er manden, som i otte år har overlevet som det nye Iraks leder, og hvem er det, der udgør hans magtbase? Det tegner dr.dk her et portræt af.
Første leder af frit Irak
Premierminister Nouri al-Maliki blev i 2006 leder af det befriede Irak, tre år efter den amerikansk ledede invasion af landet havde væltet Saddam Husseins regime.
Den 63-årige al-Maliki har regeret i Bagdad, og han har overlevet på posten trods både oprør, borgerkrig og politisk kaos.
- Al-Maliki har siden 2006 vist, at han formår at overleve selv den værste storm, fortæller Helle Lykke Nielsen, lektor på Center for mellemøststudier på Syddansk Universitet.
Leder af forbudt parti
Maliki vendte tilbage til Irak, da Saddam Husseins styre væltede i 2003. Inden da, havde han boet mere end 20 år som flygtning i Syrien og været topfigur i Dawa-partiet, et shiamuslimsk parti, der var forbudt i Irak.
- Dawa var med i den shiamuslimske koalition, der vandt det første parlamentsvalg i 2005, men efter valget kunne parterne, især kurderne og sunnimuslimerne, ikke støtte den kandidat, som shiamuslimerne ville have, siger Helle Lykke Nielsen.
Det tog flere måneder, før man kunne blive enige om en kompromiskandidat, og det var al-Maliki på det tidspunkt.
- Alle anså Maliki for at være en svag mand, som man kunne enes om, som ikke skabte for meget ballade, siger lektoren.
Sat sig på tre ministerposter
- Men han har udviklet sig til en meget stærk magtpolitiker, både fordi han er gået systematisk efter at ødelægge sine modstandere og cementere sin egen magt, siger hun.
En konsolidering, som især har fundet sted i den sidste valgperiode fra 2010-2014, hvor han med alle midler har forsøgt at trække magten til sig.
- Han har ikke bare været premierminister. Han har også sat sig på indenrigsministerposten og på forsvarsministerposten, og han har sat venner og familie ind på vigtige poster, siger Helle Lykke Nielsen.
Malikis Lov og Orden koalition vandt flest stemmer ved det seneste valg, og det er derfor sandsynligt, at han fortsætter som premierminister.
Magtmenneske
Ifølge Helle Lykke Nielsen har al-Maliki udviklet sig fra at være optimist i 2006, hvor man kunne se et bedre Irak for sig uden Saddam Hussein til et magtmenneske.
- Han har udviklet sig fra at være denne politiske optimist, der er blevet en del af den politiske virkelighed, som eksisterer i Irak, som befolkningsmæssigt er et meget fragmenteret land med masser af svære beslutninger, siger hun med henvisning til blandt andet dilemmaer om politi og militær.
Lektoren forklarer, at al-Maliki især har brugt sin magt til at slå ned på sine politiske fjender, og det er gået meget hårdt udover især sunnimuslimer.
- Han har helt systematisk marginaliseret dem. Først og fremmest de sunnimuslimske politikere, som han har jagtet med arrestordrer, husundersøgelser og fængsel. Han har fået nogle af de vigtigste ledere til at flygte til udlandet, siger Helle Lykke Nielsen.
Men også almindelige sunnimuslimer er blevet ramt.
- Han har sørget for, at de områder, som de bor i, ikke får tilført penge, der er meget høj arbejdsløshed, og han har sat aktivister i fængsel.
Ignoreret sunnimuslimer på alle punkter
Premierministeren har ikke sørget for en udvikling af infrastrukturen i sunni-områder, så for eksempel kloakkerne svømmer over, fortæller Helle Lykke Nielsen.
- Han har sådan set ignoreret dem på alle punkter.
- Når de så endelig laver demonstrationer, og det har der været i halvandet år i de her områder, så har han slået voldsomt hårdt ned på det med mange døde til følge, og så eskalerer vreden endnu mere, siger mellemøst-lektoren.
Det er sandsynligvis fortiden, der får premierministeren til at behandle landets sunnier så hårdhændet, mener Lykke Nielsen.
Under Saddam Hussein var det landets sunni-mindretal, der styrede Irak med hård undertrykkelse af shiamuslimerne til følge.
Mistillid til sunnier
- Man skal forstå, at der er en dyb, dyb mistillid blandt mange shiamuslimer, især hos Maliki, til sunnimuslimer ud fra den tanke, at hvis de først får den mindste platform, så risikerer de at vinde magten tilbage.
Selvom sunnimsulimer blot udgør omkring en tredjedel frygter mange, at de kan få støtte fra saudiarabere, jordanere, syrere og de rige golfstater og vælte det shiamuslimske styre, der er i øjeblikket, forklarer Helle Lykke Nielsen.
- Jeg tror, det er det, der er tankegangen, når man som shiamuslimerne har levet som undertrykt flertal under et sunnimuslimske styre. I en region med stærk sunnimuslimsk indflydelse. Så er man simpelthen bange for, at de på nogen måde kan komme tilbage igen.