De islamistiske krigere fra Den islamiske stat i Irak og Syrien (ISIS), der har indtaget flere irakiske byer, er en oprørsgruppe, som næsten alle aktører i regionen kan blive enige om at hade.
Alligevel kan det blive særdeles svært at sammensætte en slagkraftig alliance, som kan bekæmpe ISIS.
For dels har de enkelte aktører forskellige og ofte modstridende interesser i klemme, og dels er flere af aktørerne i forvejen arvefjender.
Her følger en gennemgang af de regionale aktører og deres dilemmaer - med hjælp fra Jakob Skovgaard-Petersen, professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, og seniorforsker Lars Erslev fra Dansk Institut for Internationale Studier:
Iraks regering
Iraks shiamuslimske regeringsleder Nuri al-Maliki er selvsagt den, som har det største - men samtidig mest entydige - problem med ISIS.
De ekstremistiske sunnimuslimer truer både hans magtbase og sekt. Og alt tyder foreløbig på, at han og den irakiske hær ikke kan klare problemet selv. Han er med andre ord afhængig af hjælp både internt og eksternt - og her er det, at det bliver kompliceret.
Iraks sunnimuslimer
Det vurderes, at ISIS højest kan mønstre 10.000 krigere. Men når de alligevel kan gøre så store fremskridt i Irak, skyldes det i høj grad, at landets sunnimuslimske minoritet ikke gør modstand, når ISIS rykker frem i deres områder.
- Sunnierne føler sig godt og grundigt forrådt af både det internationale samfund og især af regimet i Bagdad. De blev lovet indflydelse i Bagdad, og de blev lovet at blive indrulleret i den irakiske hær. Og de er blevet holdt ude af begge dele, siger Lars Erslev Andersen.
Han peger ligesom mange andre eksperter peger på, at løsningen på den aktuelle krise i Irak ligger i at få de lokale sunnimuslimske militser og stammeledere til at vende sig mod islamisterne - som USA havde succes med i 00'erne.
For langt de fleste sunnier i Irak finder ISIS' version af islam alt for ekstrem. Men de hader al-Maliki-regeringen endnu mere.
Kurderne
En anden oplagt alliancepartner for regeringen i Bagdad er landets kurdiske befolkning, som bor i et selvstyreområde i den nordlige del af landet.
Kurdiske styrker har kæmpet mod ISIS under gruppens aktuelle offensiv - men kun når islamisterne kom for tæt på kurdisk område.
Faktisk har kurderne benyttet urolighederne til at indtage oliebyen Kirkuk, som blev forladt af Iraks hær. Så ISIS-offensiven kan på nogle områder udlægges en fordel for kurderne.
- Kurderne er interesserede i at befæste sig selv. Og de er i de senere år begyndt at tale konstruktivt med Tyrkiet, hvilket man jo ikke ville have troet for nogle år tilbage. Meget tyder på, at kurderne går deres egne veje nu, siger Lars Erslev Andersen.
Iran
Når det gælder ekstern hjælp, har Iraks regering ingen bedre ven end den shiamuslimske nabo Iran, som i forvejen yder omfattende støtte til Nuri al-Malikis styre.
Iran menes allerede at have sendt soldater til Bagdad, og man taler endda om et form for samarbejde med arvefjenden USA.
- For Iran er det meget ubehageligt at se de irakiske byer falde til en ekstrem, jihadistisk gruppe, som anser det for legitimt at slå shiamusliner ihjel. Iran vil gerne være den store beskytter af shiamuslimer alle steder, forklarer Jakob Skovgaard-Petersen.
Syrien
På samme måde skulle man måske tro, at Syriens diktator Bashar al-Assad ville være på samme hold som Iraks regering.
Indtil for nylig var ISIS trods alt mest kendt for deres brutale bidrag til oprøret mod al-Assad, som oven i købet tilhører en shiamuslimsk sekt og har Iran som nær allieret.
Men ISIS bruger mindst lige så mange kræfter på at bekæmpe andre oprørsgrupper i Syrien. Og samtidig passer grupper fint i al-Assads fortælling om, at oprørerne i hans land er terrorister.
- Ideologisk er ISIS meget langt fra al-Assad, men i praksis har de en fælles fjende i det store oprør mod al-Assad. Så han har ikke angrebet dem, og han har faktisk købt olie af dem, så de kunne finansiere deres krig. Så i den forstand er de taktisk allierede, siger Jakob Skovgaard-Petersen.
Tyrkiet
Tyrkerne følger udviklingen i Irak med stor bekymring, men den regionale stormagt står i en vanskelig situation.
Det primært sunnimuslimske land har tilladt, at ISIS-krigere har rejst igennem Tyrkiet i deres kamp mod Bashar al-Assad. Men det er givetvis slut nu, da ISIS blandt andet har taget tyrkiske gidsler i Irak.
- Tyrkiet føler sig truet af ISIS, fastslår Jakob Skovgaard-Petersen.
Men samtidig holder tyrkerne et meget vågent øje med, hvad krisen i Irak betyder for kurderne, der som bekendt har givet anledning til store etniske spændinger i Tyrkiets historie.