Irak har siden amerikanernes tilbagetrækning i 2011 oplevet bølger af vold, selvmords- og bombeangreb.
Den islamistiske militante bevægelse ISIS har taget ansvar for flere af angrebene.
De seneste ugers uroligheder fik ifølge New York Times i sidste måned den irakiske premierminister Nuru Kamal al-Malaki til i hemmelighed at bede den amerikanske præsident Barack Obama om militær hjælp i form af et luftangreb mod ekstremisternes opholdssteder.
Selv om USA ifølge avisen har sagt nej til det, vil landet sandsynligvis ombestemme sig, hvis konflikten fortsætter med at eskalere.
Det vurderer USA-ekspert Mads Fuglede, der underviser i international politik og USA's historie.
- Det er i USA's interesse at hjælpe, fordi noget al-Qaeda-lignende (Isis) er ved at skabe en operativ base i både Irak og Syrien. Og det vil være en hovedpine for amerikanerne, hvis ikke de får kvalt det ved roden, vurderer han.
Må ikke lugte af at vende tilbage
Han mener dog ikke, at USA vil gøre yderligere, fordi folkestemningen blandt amerikanerne bestemt ikke er til at risikere flere amerikanske liv i en konflikt i Irak.
- Det må ikke lugte af, at USA vender tilbage til Irak. For det er ikke en politisk manøvre, Obama vil kunne forsvare. Det hele skal kunne ordnes fra luften, vurderer Mads Fuglede.
Han mener, at det er sandsynligt, at USA vil bidrage med blandt andet luftstyrker, en efterretningsenhed og muligvis droner, helikoptere og specialstyrker.
Kan ikke forvente forkromet indsats
Men hvorfor har amerikanerne så ifølge New York Times afvist at hjælpe?
- Det er, fordi Irak sagde nej til en sikkerhedsaftale med USA, da amerikanerne trak sig ud. Så det er ikke den helt store forkromede indsats, irakerne kan forvente af amerikanerne, mener Mads Fuglede og fortsætter:
- Irak betaler nu prisen for, at de ikke fik lavet en sikkerhedsaftale med USA. Nu kommer de klynkende tilbage, og så må man finde en løsning på det, for der er for meget på spil til at lade være.
- Ikke amerikanernes skyld
Hvis Irak og USA havde indgået en sikkerhedsaftale i 2011, ville USA allerede nu have grebet ind, vurderer Mads Fuglede.
- Derfor skal man være meget forsigtig med at lave den analyse, at det er amerikanernes skyld, for de har faktisk tilbudt hjælpen i form af sikkerhedsaftalen, siger Mads Fuglede.
Den islamistiske militante organisation ISIS er den mest magtfulde militante gruppe i Irak og en vigtig kraft i oprørsbevægelsen i Syrien.
Gruppen kæmper for at oprette en sunnimuslimsk stat efter de fundamentalistiske ISIS-forskrifter i en del af Irak og Syrien - og på sigt i Libanon.