Sudansk domstol dømmer kristen konvertit til døden

En 27-årig sudansk kvinde er dømt til døden for at konvertere fra kristendommen til islam.

Sudans islamistiske regime indførte i 1983 sharialov, men alvorligere straffe end piskeslag er sjældne.

En sudansk dommer har dømt en kristen kvinde til døden for at konvertere fra islam til kristendommen.

- Vi har givet dig tre dage til at tage dine ord tilbage, men du insisterer på ikke at vende tilbage til islam. Jeg dømmer dig til døden ved hængning, sagde dommeren Abbas Mohammed al-Khalifa.

Han idømte endvidere kvinden til 100 piskeslag for hendes utroskab.

Kvinden forholdt sig i ro

Flere menneskerettighedsorganisationer kritiserer i skarpe vendinger dommen, som de mener er umenneskelig og krænker den religiøse frihed.

Kvinden er ifølge menneskerettighedsgrupper 27 år og gravid. Hun forholdt sig rolig, da dommeren afsagde dommen ved en domstol i Sudans hovedstad, Khartoum.

Sudans islamistiske regime indførte i 1983 sharialov, men alvorligere straffe end piskeslag er sjældne.

Efter dommen demonstrerede omkring 50 mennesker foran retsbygningen.

/ritzau/AFP