DR i Ukraine: Lavtflyvende kamphelikoptere skræmmer prorussiske aktivister

DR's korrespondent Mathilde Kimer besøgte torsdag en base i Krasnoarmejsk, hvor det kom til konfrontation mellem prorussiske og proukrainske aktivister.

I Ukraine er militser flere steder i landet begyndt at træne til et opgør med de prorussiske aktivister - også kaldet "de grønne mænd".

DR's korrespondent Matilde Kimer besøgte torsdag en base i Krasnoarmejsk, hvor en proukrainsk milits holdt til.

Det blev et dramatisk besøg, da lokale, prorussiske aktivister dukkede op uden for basen - og ville ind.

Klar til at dø for sagen

Militsen affyrede flere varselsskud og fik til sidst luftstøtte fra den ukrainske hær, der i meget lav højde fløj over hovederne på de prorussiske aktivister med kamphelikoptere for at skræmme dem væk.

Inde på basen var der ingen tvivl om, at militsen ville holde stand - koste hvad det ville.

- Jeg er klar til at give mit liv for at bevare vores land til vores børn og efterkommere, sagde en af militsfolkene til Mathilde Kimer.

Se hele hendes reportage øverst i artiklen.