Prorussiske militante skal aflevere våben og rømme besatte bygninger i det østlige Ukraine.
Det står der i en aftale, som Rusland, Ukraine, USA og EU er nået frem til på et krisemøde i den schweiziske by, Geneve, torsdag.
Budskabet blev afleveret af den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, og hans amerikanske kollega, John Kerry, på en pressekonference efter mødet.
Intern dialog i Ukraine
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, skal spille en ledende rolle som mægler i konflikten Rusland og Ukraine.
Ifølge Lavrov vil man sætte gang i en national dialog inden for Ukraines grænser. Alle regioner skal deltage i denne dialog.
Jøder skal idnetificere sig
John Kerry siger, at krisen i de seneste dage har været nærmest grotesk. Han bruger et eksempel fra flere internationale medier, som skriver, at der er blevet sendt meddelelser til jøder i det østlige Ukraine, hvor man kræver, at de skal identificere sig selv som jøder.
ritzau/DR Nyheder