Efter den kontroversielle folkeafstemning på Krim og Ruslands efterfølgende indlemmelse af halvøen, er det for flere naturligt at kæde ny optrapning af uroen i Ukraine direkte sammen med russerne og et krav om løsrivelse.
Men selv om nogle af demonstranterne i Østukraine råber på hjælp fra russerne, taler de langt fra for hele den vrede gruppe af mennesker.
Meningsmålinger viser nemlig, at højest en fjerdedel af ukrainerne i regionen ønsker en løsrivelse fra det øvrige Ukraine, fortæller lektor i statskundskab Søren Riishøj fra Syddansk Universitet.
Hans speciale er politiske og økonomiske forandringer i Østeuropa, og han ser flere dagsordener hos demonstranterne.
Store økonomiske problemer
Blandt andet regionens store økonomiske problemer, som kun er blevet værre i de første måneder af året. Derfor har Kijev også allerede sendt flere repræsentanter af sted til regionen.
- Myndighederne frygter, at man får et egentlig socialt oprør - ikke nødvendigvis rettet mod landet i den forstand, at man ønsker løsrivelse - men i den forstand, at man ikke får sin løn og man mister sit arbejde, siger Søren Riishøj til DR Nyheder.
Demonstranter er trængt ind i lokale regeringsbygninger i Donetsk, Kharkiv og Luhansk, og mandag eftermiddag fortalte et vidne fra nyhedsbureauet Reuters, at godt 100 demonstranter i Donetsk kræver en folkeafstemning om løsrivelse.
En blandet landhandel
Ifølge Søren Riishøj er der også krav om at få demonstranter løsladt.
- Så der er givetvis en blanding af krav og ønsker, og spørgsmålet er, hvor meget det her egentlig er koordineret. Der kan sagtens være rivaliserende grupper imellem demonstranterne, siger Søren Riishøj.
Kijev tager demonstrationerne særdeles alvorligt. Ifølge den danske ambassadør Merete Juhl i Ukraine er der i regeringen en oprigtig frygt for, at demonstrationerne er sat i gang af Rusland, som forsøger at skabe splid i det østlige Ukraine.
Derfor har den fungerende premierminister også været ude at love mere selvbestemmelse til regionerne, der ifølge den danske ambassadør er stramt styret fra Kijev.
- Alt kan ske
Nogen direkte militær indgriben fra Rusland forudser Søren Riishøj dog ikke i den nærmeste fremtid. I hvert fald ikke så længe Nato holder sig i ro og lader være med at sende soldater eller rådgivere til Ukraine.
- Holder Nato forholdsvis lav profil, så tror jeg ikke, man her og nu fra russisk side vil intervenere militært. Men man trapper ikke sit engagement i det vestlige Rusland ned lige nu, fordi situationen er jo højspændt, siger Søren Riishøj med henvisning til de russiske soldater ved den russisk-ukrainske grænse.
Men i en krise som denne er det bestemt ikke let at se langt ud i fremtiden. Lige nu tyder det på, at EU og Nato går efter en diplomatisk løsning.
- Men lykkes det ikke, så kan alt ske. Vi må se i øjnene, at vi har fået en ny kold krig, som virker ret uforudsigelig. Og det er jo farligt, når tingene ikke er særligt forudsigelige, siger Søren Riishøj.