Anders Fogh Rasmussen gik til grænsen i sit lederskab og haft succes som generalsekretær i den militære alliance Nato. Det siger Nato-eksperter, efter norske Jens Stoltenberg i dag er blevet annonceret som danskerens efterfølger.
- Foghs eftermæle bliver først og fremmeste præget af, at han har været dygtig til at sælge Nato's produkt. Nato's produkt, altså sikkerhed, sælger ikke sig selv længere, siger Jens Ringsmose, der som lektor på Center for War Studies ved Syddansk Universitet, har særligt fokus på Nato.
- Det gjorde det under den kolde krig, hvor enhver kunne se Nato's eksistensberettigelse.
Afghanistan har domineret
En af Foghs store styrker har været at argumentere for, at Nato er nødvendig, og at medlemslandene er nødt til at investere i militære kapaciteter, så alliancen samlet kan værne om sikkerheden i fremtiden. Den helt store opgave har været Afghanistankrigen.
- Det vil være det (Afghanistan, red.), man forbinder Foghs embedsperiode med. Der har ligget en meget stor opgave i at argumentere i nødvendigheden af missionen i Afghanistan, siger Ringsmose.
Har vist lederskab
Enhver Nato-generalsekretær har et manøvrerum, som er begrænset af, hvad landene vil give ham lov til.
- En generalsekretær, der viser lederskab er en, der udfylder manøvrerummet. Jeg tror, alle er enige om, at han er gået til grænsen for, hvad manøvrerummet bærer, siger Jens Ringsmose.
Det betyder blandt andet, at han har arbejdet meget hårdt for de kompromiser, der er nødvendige for, at Nato kan fungere.
Kompromiser
Generalsekretærposten i Nato er meget anderledes end en statsministerpost, hvor man bestemmer og udstikker direktiver og retninger.
- En af hans fornemmeste opgaver er at facilitere kompromiser, fordi landene har forskellige interesser, så han har måttet flytte nogle af landene, siger Jens Ringsmose.
Her har Anders Fogh Rasmussen kunnet bruge det netværk - blandt andre statsledere - som han opbyggede som statsminister, fortæller eksperten.
Ville gøre Nato mere effektiv
Fogh havde fra starten som mål at gøre Nato mere effektiv, fortæller Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, der ligeledes har Nato som et af sine primære forskningsområder.
- Han har lagt vægt på at lave en mere effektiv organisation, og det har han egentlig været relativt succesfuld med. Nato er ikke et sted, som man laver om fra den ene dag til den anden, men det har han gjort godt.
- Nato kan meget hurtigt blive centrum for en diskussion mellem London, Washington og Bruxelles, og der har Fogh været god til at inddrage central- og østeuropæiske lande, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Følt sig kørt over
Jens Ringsmose fortæller dog, at Danmarks tidligere statsminister ikke hele tiden har omfavnet alle medlemslande.
- Der var lande, som følte, at når Fogh havde hørt de store spillere, og de var enige om noget, så følte han ikke samtidig, at der var behov for at tage samme hensyn til de små lande, siger Ringsmose.
Fogh medbragte desuden den ledelsesstil, som han også blev kendt for i Danmark.
- Jeg ved, at der er nogle i Nato-bureaukratiet, der ikke har været tilfredse med ham. I hovedsædet er der nogen, der mener, at hans ledelsesstil har været for kontant.
- Det, kan man sige, er mindre vigtigt. Det vigtige er, at Natolandene har været tilfredse, og det, tror jeg i stort omfang, de har været, siger Jens Ringsmose.
Anders Fogh Rasmussen har sidste arbejdsdag den 30. september i år og Stoltenberg starter den 1. oktober.