Professor fyret: Sammenlignede Krim-overtagelse med Hitler-fremstød

En russisk professor kritiserede Putins fremgangsmåde under Ukraine-krisen. Nu er han fyret.

Russiske krigsskibe i havnen i byen Sevastopol på Krim-halvøen. (© Scanpix)

I 1938 annekterede Nazi-Tyskland nabolandet Østrig - en begivenhed bedre kendt som Anschluss Österreich.

Tidligere på måneden hev en anerkendt russisk filosofiprofessor så Hitlers fremstød op af hatten og sammenlignede det med Putins anmodning om at sende soldater til Ukraine under Krim-krisen.

- Vi må ikke opføre os som tyskerne engang gjorde med Hitler og Goebbels (propagandaminister under Hitler, red.) i spidsen, sagde Andrei Zubov.

Fyret på gråt papir

Men det skulle han ikke have gjort. Tidligere mandag modtog Zubov en fyreseddel af sin arbejdsgiver, The Moscow Institute of International Relations (MGIMO), der har forbindelser til det russiske udenrigsministerium. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Den stødende historiske sammenligning må stå for Zubovs egen regning. MGIMO anser det for umuligt, at han fortsætter med at arbejde på instituttet, skriver MGIMO i en meddelelse.

Adolf Hitler annekterede i marts 1938 Østrig - sit eget hjemland.

Zubov har ikke kommenteret fyringen, men han fortalte tidligere på måneden russiske medier, at MGIMO havde bedt ham forlade sit job efter Putin-kritikken. Det afviste han dog.

- Der er situationer, hvor du må handle, på trods af din egen frygt, sagde han til det russiske magasin Russian New Times.

Russere reagerer traditionelt med vrede, når det tidligere Sovjetunionen eller Rusland sammenlignes med Hitlers Nazi-Tyskland. Mange russere, herunder Putin, anser sejren over tyskerne i Anden Verdenskrig som landets stolteste øjeblik i det 20. århundrede.

Slut ved Krim-annektering?

Iagttagere af Krim-krisen stiller sig i øjeblikket spørgsmålet, om Putin stopper med annekteringen af halvøen, eller om han har planer om at gå militært ind i Østukraine.

Både EU og USA har indført økonomiske sanktioner mod navngivne russiske embedsmænd.

97 procent af de vælgere på Krim, der valgte at stemme ved en folkeafstemning, sagde ja til, at halvøen skulle indlemmes i den russiske føderation.