Al fokus er i disse dage på Krim-halvøen og den illegitime folkeafstemning, der skal gøre Krim til en del af Rusland.
Men i virkeligheden er der blot tale om et russisk røgslør. I Rusland har man langt større planer, siger Ruslandsekspert Peter Munk Jensen, senioranalytiker på Dansk Institit for Internationale Studier (DIIS).
- Det her handler slet ikke om Krim. Det handler om Ukraine, som er Putins virkelige mål, siger han til DR Nyheder.
Putin vil slet ikke have Krim
I morgen skal det russiske parlament, Dumaen, behandle ansøgningen fra Krim om at blive en officiel del af Rusland. Men det er russerne ikke umiddelbart interesserede i, siger Peter Munk Jensen.
- Mit gæt er, at Dumaen sender sagen videre i et udvalg, der så kan sylte sagen lige så længe, det passer Putin, siger han.
På den måde slipper russerne for at tage stilling til Krims ansøgning og kan samtidig fortsætte deres proces med at skabe uro internt i Ukraine.
- Hvis det russiske parlament lader være at forholde sig til Krims forsøg på at blive russisk, kan de ende som det, man kalder en 'frozen conflict' - et landområde, der ikke har noget tilhørsforhold, siger Mette Skak, lektor på institut for statskundskab på Aarhus Universitet.
Putin har gjort det før
Og det er en taktik, som Rusland har brugt med stort held tidligere.
- De gjorde det mod en række mindre stater i Georgien for nogle år siden, som nu officielt ikke hører til nogen lande, men de facto hører under Rusland. De er det, man kalder lydstater. Og heller ikke dengang kunne Vesten, USA eller EU gøre noget ved det, siger hun.
Next stop Østukraine
I stedet planlægger den russiske præsident Putin formentlig sit næste skaktræk: At sende militære tropper ind i det østlige Ukraine.
Her har der længe været store uroligheder i byerne Donetsk og Kharkiv, som også har store russiske befolkningsgrupper.
- Putin har allerede fået lov af det russiske parlament til at sende militæret ind i Ukraine for at 'passe på sit russiske broderfolk' i Ukraine. I princippet har han altså helt frie hænder til en invasion, siger Mette Skak.
For tiden patruljerer flere tusinde russiske tropper langs den øst-ukrainske grænse. Officielt er der tale om øvelser, men ifølge Peter Munk Jensen er der tale om en kraftig magtdemonstration.
- Det viser, at Rusland kan gå ind i Ukraine, når de vil. Og det kan sagtens være, at det bliver næste skridt, siger han.
Rusland: Ukraine skal deles i flere bidder
At Ukraine er Ruslands endelige mål har indtil videre været svært at tyde. Men i dag lagde det russiske udenrigsministerium en erklæring ud på sin hjemmeside, hvor der stod, at russerne vil gøre Ukraine til en føderation.
- Det betyder, at landet reelt bliver delt i flere bidder, som til dagligt agerer uafhængigt af hinanden, men som ikke kan træffe valg, der påvirker de andre dele, siger Peter Munk Jensen.
Som en del af den russiske agenda står der, at Ukraine ikke må blive en del af hverken EU eller Nato. Reelt låser de altså Ukraine som den buffer mod Vesten, som Rusland hele tiden har ønsket.
Putin kan gøre som han vil
Før Ukraines eks-præsident Viktor Janukovitj blev væltet, stod Ukraine til at blive en del af den sovjet-lignende Euroasiatiske Union, som er en samling af suveræne stater i et handelssamarbejde. Men den mulighed forsvandt, da Janukovitj blev sat af magten på én nat.
- I den sammenhæng kan man se hele Ruslands indtrængen i Ukraine som en defensiv taktik for at holde fast i det område, de i forvejen troede, de havde, siger Peter Munk Jensen, der ikke forventer, at en russisk militærinvasion af Ukraine vil få EU eller andre til at gøre andet end hidtil: Vifte med sanktioner mod russerne.
- Så længe Putin kun angriber Ukraine, vil EU og Vesten ikke løfte en finger. Grænsen går ved Natolande. Dem må Putin ikke røre. Men indtil da kan han reelt gøre, som han vil, siger Peter Munk Jensen.