For vælgerne ved dagens folkeafstemning er der ingen tvivl om, at Rusland er det rette sted at høre til.
Valgstederne på halvøen Krim lukker klokken 19.00, men ganske som forventet ser det ud til, at afstemningen bliver til Ruslands fordel.
For mens halvøens pro-ukrainske indbyggere har boykottet afstemningen, fordi de mener, den er i strid med Ukraines forfatning, strømmer det til valgstederne med Krim-beboere, som glædeligt vil være en del af Rusland.
- Jeg har stemt for Rusland. Det er det her, vi har ventet på. Vi er en familie, og vi vil leve sammen med vores brødre.
- Vi vil forlade Ukraine, fordi ukrainerne har fortalt os, vi er andenrangsborgere. Hvordan kan man blive i dette land, siger en 27-årig kvindelig sygeplejerske ved navn Svetlana Vasilyeva til nyhedsbureauet Reuters.
Et ja eller ja til Rusland
Avisen Washington Post skriver, hvordan der i hovedbyen Simferopol bliver spillet sange med teksten 'Moskva, klokkerne ringer. Moskva den gyldne kuppel'.
- Vi er så trætte af reformer. Vi ønsker stabilitet og velstand, fortæller en 76-årig pensionist ved navn Adolph Malerov til den amerikanske avis.
Han henviser til de voldsomme uroligheder og opstanden i den ukrainske hovedstad Kijev, og derfor har både han og hustruen stemt ja til at blive russiske statsborgere.
Mange indbyggere på halvøen håber, at en tilslutning til Rusland vil give dem en bedre økonomi, højere lønninger og gøre dem til en del af et land, der kan klare sig selv.
De foreløbige valgresultater ventes at komme i løbet af aftenen, mens det endelige resultat er klar mandag eller tirsdag. Men valghandlingen anerkendes ikke af Vesten, og EU har varslet sanktioner mod Rusland, hvis Krim forlader Ukraine endegyldigt.
Reelt set kan Krim dog ikke stemme nej til Rusland og blive i Ukraine. De halvanden million stemmeberettigede har således fået to muligheder at stemme om.
Et ja til Rusland eller et ja til at gå tilbage til en forfatning fra 1992, der giver halvøen endnu mere selvstyre til det lokale pro-russiske parlament.
22.000 russiske soldater på Krim
Halvøens indbyggere, som ønsker at blive i Ukraine, føler, at russerne har frarøvet dem deres land. Det drejer sig blandt andet om etniske ukrainere og Krim-tatarerne, som i mange år har været en forfulgt minoritet.
- Det her er mit land. Det er mine forfædres land. Hvem har spurgt mig, om jeg vil det eller ej. Hvem har spurgt mig, siger Krimtataren Shevkaye Assanova.
- Resten af mit liv vil jeg forbande dem, der bragte de folk hertil. Jeg anerkender slet ikke det her. Jeg forbander dem alle, siger hun til Reuters.
Ukraines fungerende regering har indgået en våbenhvile med Rusland indtil 21. marts. Ifølge den fungerende forsvarsminister har russerne oprustet, så der befinder sig 22.000 russiske soldater på Krim.
- Vi beslutter os, når vi ved, hvad der sker. Men lad mig slå fast endnu engang, at dette er vores land, og vi vil ikke forlade det, siger landets fungerende forsvarsminister til ukrainske nyhedsbureau Interfax.