Det russiske forsvar har torsdag udvidet de militære aktiviteter ved grænsen til Ukraine, hvor Rusland har holdt ekstraordinære øvelser og blandt andet sat sine styrker i alarmberedskab, efter at situationen eskalerede i Kijev i slutningen af februar.
Forsvarsministeriet har annonceret flere øvelser i området. Det fik Ukraines fungerende præsident, Oleksandr Turtjynov, til at advare om, at "Rusland når som helst kan intervenere militært" i Ukraine.
Præsident talte til FN
På et møde om Ukraine i FN's Sikkerhedsråd torsdag aften siger den ukrainske premierminister, Arsenij Jatsenjuk, at man stadig tror på en fredelig løsning på konflikten.
- Vi appellerer til Rusland om at trække sine militær styrker på Krim tilbage til deres baser og indgå i seriøse forhandlinger, så denne konflikt kan løses.
- Vi ønsker samtale. Vi ønsker ingen form for militær aggression, siger Jatsenjuk i Sikkerhedsrådet i New York.
/ritzau/AFP