Ruslands præsident Vladimir Putin har et overordnet politisk mål, som handler om at genrejse Rusland som en respekteret og slagkraftig verdensmagt.
Og en af de vigtigste brikker i opfyldelsen af målet er at knytte tidligere sovjetstater tættere til Rusland - og det vil samtidig sige at forhindre, at de samme stater knytter sig til andre stormagter, primært EU.
Og det var som bekendt netop det skisma, som udløste krisen i Ukraine.
Endemålet for Putin hedder Den Eurasiske Union. Eurasien er det geografiske navn for Europa plus Asien, hvor den russiske præsident i 2015 håber at danne en økonomisk union, som kan danne modvægt til EU.
Og Putin bruger både pisk og gulerod i forsøget på at få Ruslands nabolande ind i folden, skriver nyhedsbureauet AP i en gennemgang.
Pisken involverer typisk Ruslands overlegne militær, mens guleroden handler om penge.
Man kan groft inddele de ombejlede lande i tre kategorier: Inde i folden, uden for folden og så dem, som sidder på hegnet og dermed kan gå både den ene og den anden vej. Her er et overblik over staterne:
Inde i folden
Hviderusland: Under præsident Alexander Lukashenko - kaldet Europas sidste diktator - har hviderusserne knyttet sig tæt til Rusland. Alliancen blev beseglet med indgåelsen af en økonomisk union i 2010. Hvideruslands skrøbelige økonomi bliver holdt i live af lån og billige energiforsyninger fra Rusland.
Kasakhstan: Er med i samme økonomiske union med Rusland som Hviderusland. Landet har dog selv store energiressourcer og høj vækst. Så Kasakhstan har ikke et afhængighedsforhold til Moskca, og landets præsident de seneste to årtier, Nursultan Nazarbayev, har indgået aftaler med både Rusland og Vesten.
Armenien: Økonomien har været lammet af årelang blokade fra ærkefjenden Tyrkiet. Landet er afhængig af lån fra Rusland og huser en russisk militærbase.
Kirgisistan: Ramt af fattigdom efter politisk ustabilitet, som førte til en revolution i 2010. Har lagt jord til en amerikansk luftbase, som har været vigtig for USA's indsats i Afghanistan. Men basen bliver nu lukket, mens en russisk luftbase skal udvides.
Tadsjikistan: En af de fattigste blandt de tidligere sovjetstater. Landet er afhængig af økonomisk støtte fra Rusland og huser cirka 5.000 russiske soldater.
Uden for folden
Aserbajdsjan: Den olierige stat har under den autoritære præsident, Ilham Aliyev, afvist flere forsøg på øget integration med Rusland. Aserbajdsjan indgik i december 2013 en stor aftale med EU om at bygge en gasledning, som med tiden kan mindske Europas afhængighed af naturgas fra Rusland. Landet er dog på diplomatisk god fod med Rusland.
Georgien: Knyttede stærke bånd til Vesten under præsident Mikhail Saakashvili, og betalte prisen, da Rusland invaderede landet i 2008. Ruslands formål var at beskytte udbryderregionerne Sydossetien og Abkhasien. Georgien har i dag ingen kontrol med regionerne, som i praksis er besat af Rusland.
Moldova: En fattig stat, som har forsøgt at nærme sig Vesten. Som straf har Rusland flere gange indført stop for import af for eksempel moldovisk vin - en afgørende eksportvare. Siden 1992 har Rusland haft soldater i den østligste del, som har revet sig løs fra Moldova.
Sidder på hegnet
Usbekistan:
Den autoritære præsident Islam Karimov har i flere år forsøgt at tilnærme sig Vesten, som dog har store problemer med Usbekistans forhold til menneskerettigheder. Landet har afvist flere forsøg på samarbejde med Rusland, som usbekerne frygter militært.
Turkmenistan:
Endnu en energirig stat, ledet af en autoritær præsident, Gurbanguli Berdymukhamedov. Er styret udenom russisk-dominerede alliancer og har søgt at nærme sig Vesten og Kina.