Det er langt fra hverdagskost, at EU indfører politiske sanktioner og truer med økonomiske sanktioner, som unionens medlemmer gjorde det torsdag.
Faktisk skal man helt tilbage til Sovjetunionens invasion af Afghanistan fra 1979 til 1989 for at finde noget lignende, fortæller DR's EU-korrespondent Ole Ryborg.
- Rusland er så vigtigt et land, at det her ikke er noget, man bare lige gør. Så når man gør det alligevel, er det alvorligt, siger Ole Ryborg.
Tre trin af sanktioner
Torsdag holdt EU's 28 regeringsledere møde om krisen i Ukraine, hvor Rusland spiller med musklerne og har sendt soldater af sted til den sydlige halvø Krim.
Rusland støtter den flygtede ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, og kalder hans afsættelse for et forfatningsstridigt kup.
Regeringslederne i EU blev torsdag enige om tre trin af sanktioner.
Det første træder i kraft med det samme og er af politisk karakter. Det trin betyder, at EU stopper samtaler med Rusland om liberalisering af visum-regler og et forbedret handelssamarbejde og energisamarbejde.
Næste trin: Rige russere
For at gøre klar til andet trin begynder EU's udenrigstjeneste og EU-kommissionen at lave en liste over rige russere, som vil få deres værdier - penge, ejendomme, andele i virksomheder, aktier - indfrosset, hvis ikke Rusland kommer til forhandlingsbordet inden for nogle få dage.
- Det er helt klart, at EU eskalerer det her. Fra at EU-landene ikke ville noget og troede på diplomatiet, da vi begyndte i morges (torsdag, red.), så tænker de nu: okay, det ville Rusland ikke, så nu strammer vi skruen, så vi er klar inden for få dage og kan ramme folk tæt på Putin, siger Ole Ryborg.
- Man kan ramme nogle rige mennesker. Og hvis det er oligarker tæt på Putin, så kan det godt være, det bliver hedt for ham derhjemme, siger Ole Ryborg.
Sidste led: Hele Ruslands økonomi
Som sidste led på sanktionsstigen er en genovervejelse af hele EU's samarbejde med Rusland.
Den mulighed bliver taget i brug, hvis Rusland optrapper konflikten i Ukraine yderligere, og det er noget, Ole Ryborg beskriver som "meget mere alvorligt" end de første to.
EU-landene har nemlig skrevet ned, at de vil gå efter at ramme russerne, hvor det gør allermest ondt: på hele det økonomiske samarbejde.
Og for Rusland er det meget værre end sanktionerne fra USA, fordi russernes handel med amerikanerne er minimal i forhold til EU-Rusland.
- Omkring 80 procent af alle udenlandske investeringer og virksomheder i Rusland, kommer fra EU. Hvis man ødelægger forholdet til Rusland, og Rusland bliver erklæret som et land, man ikke længere kan stole på, så kan EU virkelig smadre den russiske økonomi, siger Ole Ryborg.
Han fortæller, at cirka 65 procent af alt det, russerne eksporterer, sælges til EU. Og landene inden for den europæiske union er uden tvivl russernes suverænt vigtigste marked.
EU rammes også
Den anden vej rundt kommer EU-landene også til at kunne mærke de sanktioner, som præsident Vladimir Putin ganske sikkert vil svare igen med.
Særligt leverancen af gas er et betændt område, da Europa er afhængige af russisk gas. Rusland afsætter omkring 70 procent af landets gas til EU.
Men samtidig med at Rusland kun er EU's tredjevigtigste samarbejdspartner, kommer sommeren snart - og dermed et mindre behov for gas - og derfor vil sanktioner på gassen ikke ramme helt så hårdt, vurderer Ole Ryborg.
Helt slipper Europa dog ikke. Der er bare stor forskel på, hvor stor en betydning et flosset økonomisk samarbejde får for de to parter.
- I Danmark eksporterer vi for omkring 10 milliarder kroner til Rusland, og russerne vil svare igen med sanktioner, ligesom man så det med USA. Så det vil gøre ondt i Danmark og de andre EU-lande. Men det vil gøre meget, meget mere ondt i Rusland, siger Ole Ryborg.