FN-repræsentant jagtet ud af Krim

Ifølge det ukrainske udenrigsministerium er en repræsentant for FNs general sekretær blevet tilbageholdt. FN siger, han kun blev truet.

(Foto: © DAVID MDZINARISHVILI, Scanpix)

Ifølge den britiske journalist James Mates fra tv-stationen Itv er FNs repræsentant på Krim, Robert Serry, blevet tvunget til at forlade halvøen.

Det skriver James Mates på Twitter.

Det sker efter, at Robert Serry blev holdt fanget sammen med James Mates i en cafe, hvor bevæbnede mænd blokerede udgangen.

- Uden for cafeen står der mænd i kampuniform og blokerer døren. Nogle bærer pro-russiske armbind i sort og guld. De lader ikke nogen komme ind og ud, skriver James Mates på Twitter.

Ifølge den britiske journalist gik Robert Serry med til at indstille sin mission på øen og tage direkte til lufthavnen.

Han blev eskorteret af politiet ud til sin bil, mens demonstranterne råbte: "Putin, Putin" efter ham, skriver James Mates.

Bil blev blokeret

Robert Serry havde besøgt flåkommandøren på øen, da hans bil blev blokeret af bevæbnede mænd.

I stedet gik han til den nærmeste cafe, hvor han spurgte tv-holdet fra ITV om de ikke ville blive sammen med ham.

Meldinger om kidnapning

Til at begynde med lød der meldinger fra det ukrainske udenrigsministerium om, at Robert Serry var blevet kdinappet.

Vicegeneralsekretær i FN, Jan Eliasson, afviste dog, at Robert Serry skulle være blevet kidnappet.

I stedet fastholder de, at han kun blev truet.