Russiske soldater har overtaget kontrollen med flere bygninger, militærbaser og havnebyer på den ukrainske halvø Krim. Udviklingen i landet har fået Ukraine til at indkalde alle hærens reserver og lukket luftrummet for ikke-civile fly.
Men hvor tæt på en krig eller en væbnet konflikt er Ukraine egentlig? Og hvad vil konsekvenserne i så fald være for Ukraine, Rusland og resten af verden?
Det har dr.dk spurgt fire eksperter om:
- Flemming Splidsboel, lektor i efterretningsforhold ved Københavns Universitet
- Mette Skak, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet
- Peter Munk Jensen, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier
- Niels Bo Poulsen, leder af Center for Militærhistorie under Forsvarsakademiet
Hvad er sandsynligheden for væbnet konflikt?
Flemming Splidsboel: Isoleret set er der på Krim alvorlig risiko for voldelige sammenstød. I forhold til en væbnet konflikt mellem Ukraine og Rusland er sandsynligheden stadig forholdsvis beskeden. For hverken Rusland eller Ukraine har i bund og grund en interesse i at nå til decideret krig, for Ukraine ved, at landet ikke har en særlig stor chance for at vinde en krig mod Rusland. På den anden side ved Rusland, at landet på trods af en sejr, vil blive ramt hårdt.
Mette Skak: Meget peger i retning af væbnet konflikt. Men der er også sandsynlighed for, at det lykkes ukrainerne at besinde sig og holde sig i ro frem til folkeafstemningen den 25. maj. Men umiddelbart vil jeg vurdere, at risikoen for væbnede sammenstød er stor efter den optrapning, vi har set.
Peter Munk Jensen: Indtil videre må vi nøjes med at sige, det ikke er udelukket. Og det baserer jeg på, at Rusland har muligheden for at gribe ind, hvis de vil - og lige nu er russerne stærkt utilfredse med udviklingen i Ukraine - men også at de bliver holdt tilbage af konsekvenserne.
Niels Bo Poulsen: Som det ser ud i øjeblikket, er risikoen konstant stigende. Personligt tror jeg stadig ikke, at vi vil se en konflikt i form af en mellemstatslig konflikt (mellem Rusland og Ukraine red.). Men hvis vi forestiller os et væbnet sammenstød - hvor det er mudret og svært at se forskel på, hvem der er hvem - så er det scenarie mere og mere sandsynligt.
Hvad skal der til, for at det kommer til væbnet konflikt?
Flemming Splidsboel: Jeg ser ikke, at den ukrainske præsident - på trods af at han har mobiliseret militæret - vil angribe russerne og forsøge at drive dem ud af Ukraine. Men konflikten kan godt eskalere på en måde, som politikerne ikke kan kontrollere. Og det kan betyde, at ukrainerne må sende militær til Krim, og det kan så udvikle sig.
Mette Skak: Det kommer til at ske, hvis ukrainerne forløber sig. Hvis ukrainerne på Krim for eksempel føler sig provokeret over, at russerne - som det forlyder - uddeler russiske pas og tilbyder russisk statsborgerskab til de forhadte ukrainske Berkut-specialstyrker, der stod bag den sidste dramatiske eskalering på Majdan-pladsen - i forbindelse med disse Berkut-styrkers flugt til Krim, kan det udvikle sig voldeligt.
Peter Munk Jensen: Der kan ske to ting. Enten en bevidst invasion styret fra Moskva. Eller at nationalistiske grupper går til angreb på pro-russiske grupper - eller den anden vej rundt. Der er selvfølgelig alle mulige mellemscenarier, men det er de to klareste.
Niels Bo Poulsen: Der er mange aktører i den her sag - det er ikke bare Ukraines fungerende præsident og Putin. Der er også yderligtgående pro-russiske styrker, som kan udgøre den gnist, der antænder krigen. Uden det er det, man ønsker i Moskva eller Kijev.
Hvad vil konsekvenserne være både i Ukraine og i udlandet, hvis det kommer til væbnet konflikt?
Flemming Splidsboel: Det vil sætte begge lande i en risikosituation, og det vil indebære stor politisk risiko for Rusland, der risikerer at støde ukrainerne helt fra sig. Og så kan det føre til noget, der ligner kold krig mellem vesten og Rusland, og det tror jeg desværre russerne er blevet mere ligeglade med gennem de seneste år.
Mette Skak: Der er ikke lagt op til, at Nato vil gribe ind militært, for Ukraine er ikke medlem af Nato, og folkestemningen i USA er heller ikke til et militært indgreb der. EU er ikke nogen militærmagt, så det er heller ikke et scenarie. Men konflikten kan få konsekvenser for forholdet mellem de forskellige lande, og i USA hører jeg, at der allerede bliver brugt ord som Kold Krigs-tilstande. Så det vil betyde, at Rusland vil isolere sig yderligere fra vesten.
Peter Munk Jensen: Spændingen vil stige kollosalt i Europa. En konflikt kan ikke undgå at smitte økonomisk og menneskeligt. Europa er stadig meget afhængige af gasleverancer fra Rusland igennem Ukraine, og et land som Polen gør sig allerede klar til at modtage flygtninge fra Ukraine.
Niels Bo Poulsen: En alvorlig konsekvens af det her kan være en destabilisering af Ukraine, hvor verden står med endnu et brændpunkt ved Europas dørtrin - som næppe kan løses med det samme. Det kan også få konsekvenser med sanktioner mod Rusland og virksomheder, der forlader Rusland. Og derfor tror jeg heller ikke, Rusland har et ønske om at eskalere det her.
Hvordan er styrkeforholdet mellem Rusland og Ukraine?
Flemming Splidsboel: På alle parametre har Rusland mere end Ukraine, men Ukraine er en stærk modstander, der har avancerede missilsystemer. Og dem vil Ukraine kunne bruge mod Rusland - også i andre byer end i grænseområdet. Men hvis det kommer til krig, er der ingen tvivl om, hvem der vinder.
Mette Skak: Ukraine kan ikke vinde over Rusland militært. Så hvis ukrainerne ikke formår at besinde sig, så risikerer man et blodbad, som vil få myrderierne i Kijev til at ligne det rene te-selskab.
Peter Munk Jensen: Hvis det kommer til en egentlig krig, så knuser Rusland Ukraine. Ukraine har ganske vist 200.000 mand, men de kan ikke stille noget op mod Rusland. Det kan godt blive blodigt, og det vil tage længere tid end konflikten i for eksempel Georgien - men rent militært er Rusland overlegen.
Niels Bo Poulsen: Rusland er militært overlegen. Men det kommer an på, hvad det er for en konflikt. Hvis det er en konflikt på Krim, så har Rusland en meget stor militær tilstedeværelse - og der kan russerne gøre meget mere militært, end de kan ved en egentlig invasion af det østlige Ukraine.
Hvad er den mest sandsynlige løsning på konflikten?
Flemming Splidsboel: Det, der skal til nu, er international mægling, og det skal formentlig komme fra europæisk side. Men under alle omstændigheder har jeg svært ved at se, at Rusland trækker sig ud af Krim. Og så vil Rusland forlange, at Krim-borgerne selv bestemmer, om de vil være russiske eller ukrainske, så med tiden bliver Krim formentlig russisk.
Mette Skak: Det vil være en officiel eller uofficiel kold krig mellem Rusland og vesten. Og det vil selvfølgelig være en mildere udgang end en krig, som ingen har interesse i, men det vil være en mere barsk tid, vi bevæger os ind i.
Peter Munk Jensen: En mulig løsning på det her er, at når Rusland har pustet sig op og vist sig stærke, kan landet falde ned igen. Men den nye regering i Ukraine tager slet ikke hensyn til det russiske mindretal, og en løsning kræver, at regeringen tager hensyn til Rusland på en helt anden måde.
Niels Bo Poulsen: Man kan håbe på en afeskalering igennem forhandlinger. Nu har russerne ligesom taget baseballbattet op, og Putin står med det i hånden. Men det betyder ikke, det nødvendigvis skal bruges. Når de andre blinker, kan han lægge det under forhandlingerne.