Eftervirkningerne af sidste uges dramatiske magtskifte i Ukraines hovedstad, Kijev, strømmer lige nu gennem landet.
Ikke mindst på Krim-halvøen.
Her har russiske tropper omringet den lokale parlamentsbygning, de har belejret lufthavne og havne, og lørdag eftermiddag fik Ruslands præsident, Vladimir Putin, tilladelse til at bruge væbnede styrker i Ukraine.
Og der er god grund til, at Rusland forsøger at gribe ind netop her.
Krim-halvøen tilhørte nemlig Rusland, indtil den for 60 år siden blev skænket som "en gave" fra den russiske sovjetrepublik til den ukrainske. Som en slags gestus. Nu vil de have den tilbage.
- Den "gave" er der mange russiske nationalister, der har set sig gale på. For da Sovjetunionen brød sammen i 1991, var den pludselig helt ude af russiske hænder. Nu er timingen til, at man kan tage den tilbage, siger lektor på Aarhus Universitet, Mette Skak.
Højeste beredskab
Næsten 60 procent af halvøens befolkning er etniske russere, og mange af dem kræver en folkeafstemning om løsrivelse fra Ukraine.
De er utilfredse med, at et flertal i det ukrainske parlament afsatte den russisk-sindede præsident Viktor Janukovitj til fordel for en EU-glad overgangsregering.
Og nu forsøger de at løsrive Krim-halvøen fra Ukraine, vurderer Mette Skak.
- Og så er der jo det faktum, at Rusland i forvejen har en flådebase i Krim. Der er altså en russisk militær tilstedeværelse på forhånd, siger hun.
Lektoren henviser til den aftale, som Ukraine og Rusland indgik i 2010, om, at russisk militær kan bruge basen i havnebyen Sevastopol frem til 2043. I aftalen står blandt andet, at russerne maksimalt må have 25.000 soldater udstationeret i regionen.
Ifølge Financial Times var der torsdag i omegnen af 15.000.
Uundværlig base
Krim-halvøens geografiske placering ud til Sortehavet har gennem flere hundrede år givet området stærk strategisk betydning. Og den har således været arena for flere blodige kampe. Blandt andet under 2. verdenskrig.
Flådebasen i Savastopol viste blandt andet sin store betydning for det russiske militær, da de i 2008 udførte blokader og landgangsmissioner i Sortehavet.
Desuden har den været uundværlig for russerne under krisen i Libyen, i forbindelse med afvæbningen af de kemiske våben i Syrien og under anti-piratmissioner i Det Indiske Ocean.
Vil ikke bukke under
Nu er det de pro-russiske ukrainske indbyggere og Kiev-regeringens støtter, som kampen om Krim-halvøen står mellem, og det har skabt store sammenstød i gaderne.
Uroen har blandt andet fået den russisk-sindede leder af Krim-halvøen, Sergij Aksjonov, til at anmode Putin om hjælp til at genskabe roen på Krim-halvøen.
Blandt russiske demonstranter omtaler mange de ukrainske regeringsstøtter som "fascistiske grupper", og i en erklæring fra Kreml skriver Putin, at situationen i Ukraine er en "trussel mod russiske borgeres liv".
Ifølge ukrainske og amerikanske efterretningskilder har russerne de seneste dage sendt yderligere 6.000 soldater til halvøen.
Ukraines regering har meldt ud, at den ikke vil bukke under for russiske provokationer.