Det er dybt bekymrende, at en gruppe bevæbnede mænd har indtaget lokalregeringens parlamentsbygning på Krim-halvøen i Ukraine.
Det vurderer DR's udenrigskorrespondent Henrik Lerche, efter at mændene blandt andet har hævet et flag med skriften "Krim er Rusland" over bygningen, ligesom de bærer sorte og orange armbånd - et russisk symbol for sejren i Anden Verdenskrig.
- Det er en alvorlig situation, og den polske udenrigsminister har formuleret det meget godt: Det er sådan regionale konflikter starter. Det begynder med interne gnidninger, og så kommer nogle udefra og blander sig, siger Henrik Lerche, der netop har været i Ukraine.
De udefrakommende er blandt andet russerne, som har en flådebase på Krim, ligesom det russiske militær på præsident Vladimir Putins ordre har indledt militærøvelser ved grænsen til Ukraine.
- Det er sådan noget, russerne gør, når de vil vise, at de er på mærkerne. Det er ikke nødvendigvis en aggression, men et klassisk russisk signal om, at de ikke er glade for, hvad der sker, og de bor lige på den anden side af grænsen, siger Henrik Lerche.
Krim-borgere har historiske bånd til Moskva
Krim-halvøen i det sydlige Ukraine ligger nogenlunde midt imellem Ukraine og Rusland, men har historiske bånd til Rusland.
Sovjetunionens Nikita Khrustjtov gav i 1950'erne Krim til lokalregeringen i Ukraine i en gave, som udelukkende havde symbolsk karakter, da alle borgere alligevel var sovjetborgere.
Men ved Sovjets fald i 1991 betød det alligevel noget, om Krim hørte til Ukraine eller Rusland, og halvøen endte med at blive på ukrainske hænder.
Et flertal af befolkningen på Krim føler sig dog fortsat mest knyttet til Rusland, ligesom der er et pro-russisk flertal i det lokale parlament.
De etniske russere på Krim har i flere omgange følt sig undertrykt af den vestlige del af Ukraine, når den har siddet på centralmagten.
- De har en helt legitim frygt, nu hvor Kijev er kommet i hænderne på dem, der historisk ikke vil dem det godt. Så bliver de bange, og de eneste, de kan vende sig mod nu, er Rusland, siger Henrik Lerche.
Kan ende som et nyt Georgien
Ifølge Henrik Lerche er det umuligt at spå om, hvordan konflikten på Krim ender, men et skrækscenarie er en gentagelse af situationen i Georgien i 2008, hvor Rusland støttede udbryderrepublikkerne Abkhasien og Sydossetien.
Her kom det til regulære kampe.
- Det kan ende med et Georgien-scenarie, hvor Rusland går ind militært og støtter en løsrivelsesbevægelse og erklærer Krim for uafhængigt, siger Henrik Lerche.
Han understreger dog, at det er et meget urealistisk scenarie.
Ny regering i Kijev må udvise diplomati
Det er til gengæld afgørende for den nye regering i Kijev at udvise diplomati over for de etniske russere på Krim og i resten af Ukraine, så besætterne i parlamentsbygningen ikke opnår en folkelig opbakning, siger Henrik Lerche.
- Det er faren. Hvis de pludselig får samme støtte i befolkningen, som demonstranterne på Uafhængighedspladsen i Kijev har fået, så har man en stor udfordring, siger han.
Regeringerne i Tyskland og Polen har udtrykt stor bekymring for situationen på Krim, ligesom Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, opfordrer Rusland til at afholde sig fra "handlinger, der kan eskalere spænding eller føre til misforståelse".