Præster, munke og biskopper har deltaget i demonstrationerne i Ukraine de seneste måneder og tilbudt deres støtte til demonstranterne.
De har bygget mobile kirker op, afholdt gudstjenester og tilbudt skrifte på den centrale Uafhængighedsplads i Kijev.
Men selv om de fleste kirkesamfund i landet har støttet oppositionen og dens ønske om en tilnærmelse til EU, betyder det ikke, at kirkerne på alle måder repræsenterer 'europæiske' værdier.
Det understreger lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Annika Hvithamar:
- Vi har en tendens til her i Danmark til at mene og tro, at sekularisering, liberalisme og demokrati hører sammen på en bestemt måde. Derfor forventer vi måske også, at EU-venlige ukrainere har samme holdninger som de fleste danskere til fx homoseksuelles rettigheder. Men den måde at koble tingene på er ikke almindelig ret mange steder i verden - og heller ikke i Ukraine, siger hun.
Advarede mod EU-krav
Annika Hvithamar henviser til, at adskillige kirkeledere i Ukraine så sent som i september sidste år advarede mod, at Ukraine underlagde sig krav fra EU om at give flere rettigheder til homoseksuelle.
EU opfordrede på daværende tidspunkt politikerne i Ukraine til at gøre mere for at sikre homoseksuelles rettigheder, hvis landet skulle gøre sig forhåbninger om en tættere relation til EU.
Siden besluttede landets præsident Viktor Janukovitj i november, at han ikke ville underskrive en samarbejdsaftale med EU og i stedet ville lave en aftale med Rusland.
Det satte gang i den bølge af demonstrationer, der kulminerede med borgerkrigslignende tilstande i sidste uge og ifølge de officielle tal har kostet 88 døde og tusinder af sårede.
Præster på pladsen
Blandt demonstranterne dukkede der tidligt i forløbet både præster, munke og biskopper fra en række af Ukraines kirkesamfund op, og flere kirker og klostre blev åbnet som fristeder og nødhospitaler for demonstranterne.
En række kirkeledere holdt taler på Uafhængighedspladsen, hvor de bakkede op om demonstranternes krav.
Den ene af landets to ortodokse kirker, som er underlagt patriarkatet i Moskva, har dog gennem næsten hele forløbet åbent støttet den nu afsatte præsident Viktor Janukovitj, men har samtidig opfordret til fred og forsoning.
Kirkerne kan skabe forsoning
Netop rollen som mægler og forsoner har været gennemgående for alle trossamfundene i Ukraine i løbet af de seneste måneder, understreger Annika Hvithamar:
- Kirkelederne har udtalt sig politisk og har også for manges vedkommende støttet demonstranterne, men først og fremmest har de forsøgt at tale for fred og forsoning og for at undgå blodsudgydelser.
- Ingen af kirkesamfundene i Ukraine repræsenterer et flertal af befolkningen. Så i Ukraine kan man ikke sætte lighedstegn mellem at være ukrainer og at tilhøre et bestemt kirkesamfund; national identitet og religiøst tilhørsforhold er ikke koblet så tæt sammen som i mange andre lande, fx i Rusland eller i Danmark, siger hun.