Kernen i Ukraines problemer er dårlig økonomi. Sådan lyder forklaringen fra DR's EU-korrespondent Ole Ryborg.
Og uanset hvem, der ender med at regere landet, så vil man stå overfor store økonomiske udfordringer.
Den gængse forklaring på de voldsomme uroligheder i Ukraine er, at præsident Viktor Janukovitj i november forlod forhandlinger med EU om en handelsaftale. Den beslutning splittede landet og skabte vrede i den EU-venlige del af befolkningen, der gik på gaden for at demonstrere.
Demonstrationerne har siden udviklet sig til kampe med politiet og op mod 80 døde blot i denne uge.
Bag beslutningen om at vælge en russisk aftale ligger en overhængende trussel om økonomisk kollaps.
Økonomiske problemer er kernen
DR's EU-korrespondent Ole Ryborg forklarer, hvordan Ukraine er gået fra at være tæt på at underskrive partnerskabsaftaler med EU til, at EU indfører sanktioner mod landet.
- Når man kigger på kernen i det her, så er Ukraine på randen af en statsbankerot.
- Ukrainsk økonomi ligger i ruiner, og præsidenten har desperat brug for penge, siger Ole Ryborg.
Ukraine skal bruge penge nu
Ukraine skal bruge pengene til at betale tilbage på tidligere udstedte statsobligationer, og de har en stor gæld, der udløber snart, forklarer Ryborg.
- Hvis man kigger på, hvad EU tilbød Ukraine i november, så var det en hel masse økonomisk hjælp til at gennemføre politiske reformer i Ukraine, så landet kunne nærme sig EU.
- Men det Janukovitj har brug for her og nu, det er at betale nogle lån tilbage. Og man kan ikke bruge hjælp om fem til ti år til noget, når man skal hen i banken og indløse ukrainske statsobligationer, siger Ryborg.
Rusland tilbød penge
Rusland tilbød derimod penge ved at købe ukrainske statsobligationer, så Ukraine kunne få nogle penge i statskassen.
- Fra EU's side sagde man, hvis I (Ukraine, red.) skal bruge penge, så er der et almindeligt system for det. Det er at lande, der i vanskeligheder går til den Internationale Valutafond.
- Men man ved også godt, at hvis man skal låne penge der, så kommer det med en hel masse krav og betingelser. Det har vi set i Grækenland og andre steder, siger Ole Ryborg.
EU regnede ikke med at få penge igen
Det havde Janukovitj ikke lyst til, så han valgte en samarbejdsaftale med Rusland, der gav ham penge med det samme.
- Janukovitj forsøgte at sige til EU: Hvis I kan tilbyde noget lignende, så vil jeg hellere lave en aftale med jer. For han bryder sig sådan set ikke så meget om Putin.
- Men der var det helt klart fra EU's side: Vi hælder ikke penge i den ukrainske statskasse, for dem tror vi aldrig, at vi får tilbage, siger DR's EU-korrespondent.
Nedvurdering af Ukraine
Ukraine ser ikke ud til at få nemmere ved at sælge statsobligationer, da kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's i dag har nedvurderet Ukraines kreditværdighed yderligere på grund den forværrede politiske situation. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Ukraine blev nedgraderet fra 'B minus' til 'CCC plus' i slutningen af januar, men er nu røget endnu et trin ned til 'CCC'.
- Vi tror, at den nuværende situation skaber tvivl om, hvorvidt Rusland vil fortsætte sin økonomiske støtte i 2014, skriver Standard & Poor's i en pressemeddelelse.
USA: Gå til Valutafonden
Ifølge nyhedsbureauet Reuters mener USA's finansminister også, at den underliggende årsag er økonomiske problemer.
- I kernen har de en økonomisk krise, og de bliver nødt til at håndtere den, siger Jack Lew, USA's finansminister.
Han mener, at landet er tvunget til at opsøge Den Internationale Valutafond (IMF).
- Den bedste måde for Ukraine at håndtere det ville være at gå til Den Internationale Valutafond og få en pakke, hvor de indfører deres økonomiske reformer til gengæld for den støtte, de skal bruge, siger Jack Lew.