Janukovitj: Vi har en fredsaftale

Lederne af den ukrainske opposition og præsident Viktor Janukovitj er blevet enige om en løsning på krisen. Det oplyser præsidentens presseafdeling.

Præsidentkontoret har ikke yderligere oplysninger om aftalen, men siger at den underskrives kl. 10 dansk tid. Viktor Janukovitj. (Foto: © GLEB GARANICH, Scanpix)

Lederne af den ukrainske opposition og præsident Viktor Janukovitj er blevet enige om en løsning på krisen, oplyser præsidentens presseafdeling ifølge Reuters.

Hverken oppositionen eller udenrigsministrene fra Tyskland, Polen og Frankrig, der deltog i nattens forhandlinger, har nogen kommentarer.

Men på Twitter sår Tysklands udenrigsministerium tvivl om, at der er en endelig aftale, da man lidt over otte, dansk tid, skrev, at forhandlingerne vil fortsætte senere.

- Meget svære forhandlinger i gennem natten i Kijev. Nu en pause for at fortsætte forhandlinger senere, skriver Tysklands Udenrigsministerium.

Præsidentkontoret har ikke yderligere oplysninger om aftalen, men siger at den underskrives kl. 10 dansk tid.

/ritzau/